Om arrangementet
Treårsdagen for krigens begyndelse i Ukraine kalder på solidaritet og eftertanke – og bøn for fred. Efter tre år med uvished, usikkerhed og ufred har vi brug for at samles i troen på, at freden vil komme.
Gudstjenesten sætter ord på håbet, troen og fællesskabet på tværs af lande. Alle er velkomne, uanset hvor man kommer fra.
Folkekirkens mellemkirkelige Råd, Lolland-Falster Stift og Folkekirkens Nødhjælp ser frem til en aften, hvor der tændes lys i mørket.
Vel mødt.