© Martin Schubert Wefood medarbejder bliver oplært i kassesystemet

Bliv frivillig i Wefood

Vær med til at bekæmpe madspild, bliv en del af et fantastisk fællesskab og gør en forskel for mennesker i nød.

Bliv en del af vores nye superbutik på Amager

Wefood Amager er flyttet – men kun 400 meter ned ad gaden til Amagerbrogade 117 – i helt nye og superlækre lokaler.

Faktisk har vi fået vokseværk, da vi har slået os sammen med vores genbrugsbutik 2nd by Nutid.

Den nye superbutik indeholder derfor både overskuds- og genbrugsvarer!

En større butik betyder, at vi lige nu har ledige pladser ledige som frivillig i butikken. Kunne det være noget for dig?

Ring eller send en SMS til butikskoordinator Claus Wedel på telefonnummer 50 60 40 55, hvis du vil høre mere eller have en uforpligtende snak. Eller udfyld formularen nedenfor.

Vi er søde og rare, og vil vil gøre alt, vi kan, for at hjælpe dig godt i gang.

Hos Wefood er der plads til alle

Wefood er en butik, som sælger overskudsvarer og giver overskuddet videre til mennesker i nød.

Hos Wefood er der plads til alle, der vil gøre en forskel – uanset køn, alder, erfaringer eller uddannelse.

I Wefood arbejder vi sammen for at bekæmpe madspild, give vores kunder den bedste købsoplevelse og skabe overskud til at bekæmpe sult blandt de 800 millioner mennesker på verdensplan, der ikke får nok at spise (kilde: FN’s Fødevareprogram).

Som frivillig er det vigtigt, at det er en god oplevelse at arbejde i Wefood. Derfor står vores frivilligteams klar med en grundig introduktion for at sikre, at du får en god start.

Hvad laver man i butiksteamet?

Som en del af butiksteamet bliver du vores tætteste kontakt til kunderne. Du vil betjene kunderne, hjælpe dem med at finde varer i butikken og svare på deres spørgsmål om konceptet og Folkekirkens Nødhjælp.

Den daglige drift af butikken vil også være en del af din vagt. Åbne- og lukkevagten varierer, men dine opgaver vil bla. være optælling, registrering af varer, varemodtagelse, rengøring og prissætning.

Det er muligt at få faste vagter, så du kan tilrettelægge din hverdag.


Tilmeld dig butiksteamet

Bekæmp madspild og få nye venner!

"*" indikerer påkrævede felter

Hovedsprog*
Du skal vælge kun ét hovedsprog.
Kørekort*
Vælg den butik du ønsker at være frivillig i:
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Du gør ikke kun en forskel for klimaet…

Som frivillig i Wefood gør du ikke kun en forskel for at mindske varespild og madspild i Danmark og bekæmpe sult i verden. Du får også nye venner og erhvervserfaring, der kan styrke dit CV.

  • Vil du bekæmpe madspild?
  • Vil du hjælpe verdens mest udsatte mennesker?
  • Vil du have erfaring med NGO-arbejde?

Så skal du være en del af Wefood!

Mød Charlotte, som er frivillig i Wefood-butikken i Aalborg:

Tag en snak med vores frivillige

Har du spørgsmål til at være frivillig i Wefood? Nogle af de bedste til at svare på dine spørgsmål er dem, der allerede er frivillige!

Så tøv ikke med at tage en snak med vores butiksfrivillige næste gang, du er i din lokale Wefood-butik.

Find din butik

Emil Minana og Vibeke Rasmussen er frivillige i Wefood
Helle fra Wefood i Aarhus fortæller om at være frivillig

“Jeg har været frivillig i wefood Aarhus siden ultimo februar 2020, det vil sige umiddelbart før Covid-19 ændrede alting.

Jeg havde læst om butikken i avisen, længe inden jeg startede, men havde leget med tanken om at prøve noget helt nyt, der var meget anderledes, end det jeg ellers laver i mit professionelle liv.

Kort fortalt har jeg været igennem en lang rejse ved at komme til Wefood. Jeg har lært uendeligt meget – ikke fordi selve arbejdet er svært. Slet ikke. To prøvevagter, hvor jeg blev taget rigtig godt imod, og så var jeg klar til at være een af de andre og tælle med på vagtplanen, hvor vi arbejder i vagter 3-4 timer ad gangen.

Nej, min rejse har mere bestået i at lære et helt nyt fag at kende. At lære at være “købmand”, hvilket er et mangeartet job med mange funktioner som alle vi frivillige varetager i butikken. At lære en masse om madspild, og om hvad vi kan gøre for at undgå det. At sælge varer der ellers ville være gået tabt, er en større glæde end jeg havde forestillet mig. Varer der vel og mærke er af god kvalitet og som oftest blot har fået en bule i emballagen.

Et andet aspekt ved at være frivillig, er at alle vi, der er der, arbejder der, fordi vi har tid, lyst og overskud og humøret er derefter. Vi er glade og har det dejligt. Vi er unge og ældre med vidt forskellig baggrund, og nationalitet. Jeg kunne skrive længe om alle dem, jeg har talt med og lært noget af. Deres lande, kulturer, om deres oplevelser af at bo i Danmark og vores måde at kaste mad væk på.

I Wefood går alt overskud jo til de fattigste i verden som ellers ville dø af sult, og for mig er det vigtigt at prøve at være med til at øge det beløb, men det er også blevet rigtig vigtigt for mig at prøve at reducere madspild og jeg har lært uendeligt meget af vores leder, Birthe, der virkelig har sans for at sætte priser og ændre dem så varer bliver solgt og spist i stedet for at ende som skrald.

Jeg kunne fortælle meget meget mere, men jeg synes at Wefood skal opleves indefra, og da vi altid kan bruge friske frivillige, så kom frisk 🙂

Venlig hilsen
Helle, frivillig



Du kunne også været interesseret i …