Hos Wefood er der plads til alle
Wefood er en butik, som sælger overskudsvarer og giver overskuddet videre til mennesker i nød.
Hos Wefood er der plads til alle, der vil gøre en forskel – uanset køn, alder, erfaringer eller uddannelse.
I Wefood arbejder vi sammen for at bekæmpe madspild, give vores kunder den bedste købsoplevelse og skabe overskud til at bekæmpe sult blandt de flere end 820 millioner mennesker, der ikke får nok at spise (kilde: FN’s Fødevareprogram).
Som frivillig er det vigtigt, at det er en god oplevelse at arbejde i Wefood. Derfor står vores frivilligteam klar med en grundig introduktion for at sikre, at du får en god start.
I Wefood er der en helt særlig frivilligånd. Og så har man god tid, hvilket føles lidt usædvanligt i en ellers stresset hverdag.Mette, 40 år, frivillig i Wefood
Tag en snak med vores frivillige
Har du spørgsmål til at være frivillig i Wefood? Nogle af de bedste til at svare på dine spørgsmål er dem, der allerede er frivillige!
Så tøv ikke med at tage en snak med vores butiksfrivillige næste gang, du er i din lokale Wefood-butik.
Hvad laver man som frivillig?
Som frivillig i en af vores Wefood-butikker bliver du vores tætteste kontakt til kunderne. Du vil betjene kunderne, hjælpe dem med at finde varer i butikken og svare på deres spørgsmål om konceptet og Folkekirkens Nødhjælp.
Den daglige drift af butikken vil også være en del af din vagt. Opgaverne varierer, alt efter om du har åbne- eller lukkevagt, men dine opgaver vil blandet andet være optælling, registrering af varer, varemodtagelse, rengøring og prissætning.
Det er muligt at få faste vagter, så du kan tilrettelægge din hverdag.
Jeg troede, at jeg primært skulle stå i kassen, men der er så mange forskellige opgaver i Wefood. Jeg lærer noget nyt hver gang, jeg er der.Martin, 59 år, frivillig i Wefood
Brug dine SoMe-evner som frivillig
Vil du være med til at gøre en forskel – både i butikken og online? Som frivillig i Wefood kan du også bidrage med dine kompetencer inden for sociale medier.
Vi har brug for engagerede frivillige, der kan hjælpe med at skabe indhold og drive vores lokale Facebook- og Instagram-profiler. Det er en vigtig del af arbejdet med at sprede budskabet om madspild og engagere lokalsamfundet i kampen mod sult og klimaudfordringer.
Når du melder dig til, kan du gøre opmærksom på, at du er særligt interesseret i sociale medier.
Hvem skal jeg være frivillig med?
Her er et lille udpluk af nogle af de gode frivillige, som du skal drive butikken med.
Det bedste ved at være frivillig er de mange søde kunder og kolleger man møder. Hvis du overvejer at blive frivillig, kan jeg kun sige én ting: Gør det!Per, 67 år, frivillig i Wefood
Kom med på holdet som frivillig
Bekæmp madspild og få nye venner!
"*" indikerer påkrævede felter
Du gør ikke kun en forskel for klimaet…
Som frivillig i Wefood hjælper du ikke kun med at mindske varespild og madspild i Danmark og bekæmpe sult i verden. Du får også nye venner og erhvervserfaring, der kan styrke dit CV.
- Vil du bekæmpe madspild?
- Vil du hjælpe mennesker i nød?
- Vil du have erfaring med NGO-arbejde?
Så skal du være en del af Wefood!
Hør, hvordan det er at være frivillig i Wefood-butikken i Aalborg: