Støt

Meld dig som frivillig til Wefood-butikken i Aalborg

Butikken ligger på Godsbanen 10, 9000 Aalborg.

Tre gode grunde til at blive frivillig hos Wefood:

  1. Du støtter bekæmpelse af madspild
  2. Du bliver en del af et frivilligt fællesskab
  3. Du gør en forskel

Wefood Aalborg bliver Folkekirkens Nødhjælps 7. butik med overskudsvarer

Vores mål er at gøre Wefood landsdækkende, så vi sammen kan bekæmpe endnu mere madspild og sende endnu mere overskud til verdens fattigste.

Wefood Aalborg bliver vores største butik i Danmark, og foruden gode madvarer til en lavere pris, vil vi også sælge genbrugstøj og non-food-varer som f.eks. servietter, lys, køkkenredskaber og andet, som supermarkeder og detailkæder ikke længere ønsker i deres sortiment. 

Hos Wefood er der plads til alle, der vil gøre en forskel – uanset køn, alder, erfaringer eller uddannelse.

Vi arbejder sammen for at bekæmpe madspild, give vores kunder den bedste købsoplevelse og skabe overskud til at bekæmpe sult blandt de 800 millioner mennesker på verdensplan, der ikke får nok at spise (kilde: FN's Fødevareprogram).

Som frivillig er det vigtigt, at det er en god oplevelse at arbejde i Wefood. Derfor står vores frivilligteams klar med en grundig introduktion for at sikre, at du får en god start.