Hjælp familier med at vende sikkert hjem efter 15 måneder på flugt.
En farlig hjemkomst
Våbenhvilen er endelig trådt i kraft, og de mange familier på flugt, kan endelig vende hjem til Gaza. Men situationen, de vender hjem til, er katastrofal. Ødelæggelserne er enorme, og mange familier vender hjem til ruiner. Over 90% af boligerne i Gaza er ødelagte eller beskadigede.
Vi taler kilometervis af byer, der er jævnet med jorden.Noe Falk, minerydningsekspert
Boliger er bombet, ejendele er væk, og mange har mistet familiemedlemmer. Og i murbrokkerne ligger endnu en skjult fare – ueksploderet ammunition. Et enkelt forkert skridt kan koste liv.
Din hjælp kan redde liv
Folkekirkens Nødhjælp arbejder i Gaza for at sikre, at hjemvendte familier får den nødvendige viden om farerne ved efterladte sprængstoffer. Samtidig påbegyndes det lange arbejde med at rydde områderne, så genopbygningen kan begynde.
Befolkningen mangler stort set alt, og uden infrastruktur, rent vand og med tusindvis af hjem, der ligger i ruiner, er situationen farlig og uholdbar.
Sådan hjælper vi i Gaza
Akut nødhjælp: Vi hjælper familier med adgang til rent vand, varme måltider og pakker med for eksempel bønner, mel, linser og olie.
Katastrofeforebyggelse: Vi hjælper med oplysning og uddannelse om ueksploderet ammunition.
Psykologisk førstehjælp: Traumebehandling til både børn og voksne.
Vores arbejde i Gaza er et eksempel på, hvor din støtte gør en forskel. Din hjælp gør os i stand til at rykke ud til de mennesker, der har størst behov, verden over.