© Jakob Dall

Syriens børn mangler mad

Børn er underernærede og familier har akut brug for hjælp for at klare sig.

Krigen i Syrien har varet i over 12 år nu. 12 år med bombeangreb, frygt og usikkerhed. 

Størstedelen af de børn, der vokser op i Syrien i dag, har aldrig oplevet deres hjemland som andet end en krigszone. 

Mange syriske familier har så svært ved at få det til at løbe rundt, at de ikke ved, hvor deres næste måltid skal komme fra. Udgifterne til fødevarer er steget med 87% på bare ét år.

Vil du hjælpe børnene i Syrien? For 400 kr. kan en familie i Syrien få mad i en måned. 

Hjælp nu

Valgfri beløb

En katastrofe oveni en katastrofe

Jordskælvet, der ramte den nordlige del af landet i februar, var en forfærdelig katastrofe oveni en eksisterende katastrofe. 

Situationen er stærkt bekymrende, fordi det er folk, der i forvejen har fået fjernet hele deres levegrundlag
Jonas Nøddekær, international direktør i Folkekirkens Nødhjælp

De i forvejen sårbare familier er endnu mere udsatte end før, og antallet af underernærede børn har nået et historisk højt niveau. 

I det nordlige Syrien er hvert fjerde barn under 5 år så underernæret, at det går ud over deres udvikling. 

Din hjælp kan redde liv. For 400 kr. kan en familie i Syrien få mad i en måned.

Hjælp nu

Valgfri beløb

Hjælp udsatte børn og deres familier

Vores arbejde i Syrien er et eksempel på, hvor din støtte gør en forskel. Din hjælp gør os i stand til at rykke ud til de mennesker verden over, der har størst behov for bl.a. varme, mad og husly. 


Sådan hjælper vi Syrien

Vi arbejder i konfliktens nærområder, og igennem vores partnere i ACT Alliance-systemet arbejder vi på at udvide indsatsen, så vi kan komme flere nødlidende syrere til hjælp.

Vi har i lang tid været til stede i det nordøstlige Syrien, hvor ISIS herskede i årevis. Her hjælper vi med genopbygning og minerydning. Vi sørger for mad og husly til familier, der har levet et liv på flugt i mere end et årti.

De børn, der aldrig har oplevet andet end krig, får hjælp og støtte til at behandle deres traumer. Vi sørger også for, at de syriske børn kan komme i skole igen ved at rydde skoler for landminer og andre eksplosive rester fra krigen. Derefter genopbygger vi skolerne med handicapvenlige løsninger, så de mange børn med fysiske men fra krigen også kan komme i skole.

Børn bliver ofte væk fra deres forældre, når familien flygter. Vi underviser børn og forældre om, hvad de skal gøre for at finde hinanden igen, hvis de bliver væk fra hinanden

Som noget nyt forsøger vi at hjælpe mennesker, der har mistet deres livsgrundlag, i gang igen gennem små landbrugs- og husdyrholdsprojekter.

Vi uddeler desuden kontant nødhjælp, så familierne kan købe præcis det, de har brug for.

12 år med borgerkrig

Der er gået 12 år med borgerkrig i Syrien og samtidig gennemlever befolkningen en af verdens værste humanitære kriser.

Krigen har ødelagt landet og økonomien – og sendt befolkningen på flugt.

To ud af tre syrere mangler mad og med krigen i Ukraine, den globale inflation og massive prisstigninger på hvede og madolie er udgiften til fødevarer steget med 87 procent for en syrisk familie.

Mere end 12 millioner syrere er på flugt – ud af en befolkning på 22 millioner før borgerkrigen. Og så kom jordskælvet og ødelagde endnu flere liv.

Folkekirkens Nødhjælp hjælper med mad, tæpper, tøj og husly, så mennesker på flugt kan overleve en akut situation og få en håndsrækning i en umenneskelig situation.

På trods af at der er mange, der hjælper og støtter op, er der langt fra midler nok til at opfylde de internationale minimumsstandarder for eksempel fødevarerationer, drikkevand, adgang til lægehjælp og skolegang.


Du kunne også være interesseret i …