En buket blomster i forårsfarver

Indsamling til begravelse eller bisættelse

Har I spørgsmål?

I er altid meget velkomne til at kontakte os, så kan vi sammen vende spørgsmål og muligheder for jeres indsamling. Hvis I ønsker oplysninger om, hvor meget der er indsamlet*, bedes I også henvende jer på nedenstående mail.

Heidi Godsk Sørensen: hgs@dca.dk

*Vær opmærksom på, at vi kun kan oplyse, hvor meget der er indsamlet, hvis der er tilføjet en ensartet kommentar med donationen

Har I eller den I har mistet et ønske om at betænke nogle af verdens mest udsatte mennesker?

Samler I ind til Folkekirkens Nødhjælp i forbindelse med en begravelse eller bisættelse, er I med til at indsamle midler til vores arbejde for en verden fri for sult, fattigdom og undertrykkelse.

En indsamling i anledning af en bisættelse eller begravelse kan være en smuk måde at sige farvel. Indsamlingen kan stå sammen med eller i stedet for blomster og gaver.


Indsamlingsmuligheder

Vi har en række forskellige måder, hvorpå I kan samle ind i forbindelse med en bisættelse eller begravelse.

Saml ind med MobilePay

I kan nemt starte jeres indsamling med MobilePay-nummeret: 845886. Bed altid gæster om ensartet kommentar i MobilePay når de donerer, f.eks. afdødes navn, hvis du ønsker tilbagemelding på, hvor meget I har samlet ind. Du finder vores kontaktinfo i boksen “Har I spørgsmål?” længere oppe på denne side.

Roskilde Domkirke

Indsamling med konto og reg. nr.

Indsamlingen kan også foregå via bankoverførsel. Hvis donationerne er mærkede, kan vi oplyse om, hvor meget der er samlet ind, og hvem der har samlet ind – så I har mulighed for at sende donorerne en tak. Modtager I kontante donationer, kan de også indbetales samlet til dette nummer.
Reg.nr. 4183 konto nr. 5222222


Det går jeres indsamling til

I Folkekirkens Nødhjælp hjælper vi mennesker i nød. De sultende og de sårbare. De fordrevne og de forfulgte. De undertrykte og de diskriminerede. Vores hjælp kan se ud på mange måder.

Med en indsamling til Folkekirkens Nødhjælp sikrer I, at hjælpen når frem til de mennesker, der har størst behov verden over. Jeres hjælp bliver brugt der, hvor behovet er størst.


Lær os bedre at kende