© Hatem Khaled/Ritzau Scanpix Palestinians receive food cooked by a charity kitchen in Khan Younis, southern Gaza Strip

Én ble koster 140 kr.

Priserne i Gaza er eksploderet på grund af Israels blokade.

Bliv en af de danskere, der redder liv.

Mad må aldrig koste liv. For blot 4 kr. om dagen kan du fx give en familie kontanter i hånden, frø i jorden og et glimt af håb midt i kaosset.

Din hjælp gør det muligt at hjælpe de mennesker, der har allerstørst behov i Gaza og resten af verden.

Kontanter redder liv

I Gaza stiger priserne time for time. Selv dem, der har lidt på kontoen, betaler 40–50 % i gebyr bare for at hæve deres egne penge.

Markederne er ikke tomme. Men de få varer, der findes er ubetalelige. Fx koster 1 kg mel 210 kr., og en almindelig pakke med bleer koster vanvittige 5.600 kr.

Samtidig er det livsfarligt at hente nødhjælp fra Israels militært kontrollerede centre. I Gaza må du lige nu vælge mellem sult eller risikoen for at blive skudt.

Kontanter virker, fordi de når frem, selv når lastbilerne står stille. De giver familier og frivillige madgrupper mulighed for at købe mad, vand og medicin, når det findes på markederne – uden at skulle stå i kø foran bevæbnede soldater.

Det virker og det redder liv.

Situationen i Gaza lige nu

Israels militær styrer adgangen til nødhjælp. Hundredvis af lastbiler med nødhjælp står klar både lige uden for og inde i Gaza, men Israel blokerer for at vi og andre nødhjælpsorganisationer får lov til at dele den ud.

Før militæret overtog kontrollen, var der 400 nødhjælpssteder. Nu er der kun 4, og de er livsfarlige.

Over 1.000 palæstinensere er blevet dræbt nær steder for nødhjælp. Nødhjælp er blevet et våben til kontrol – ikke håb og beskyttelse.

Israels uddeling af nødhjælp er bevidst, dødelig og ulovlig.

I Folkekirkens Nødhjælp står vi sammen med over 170 andre organisationer for at kræve et stop for det dødbringende system og en tilbagevenden til principfast, FN-ledet humanitær nødhjælp.

Som Nødhjælper gør du mere end at give penge, du tager medansvar og tager stilling.

Sådan kan din hjælp se ud:

Hvorfor er det vigtigt, at være Nødhjælper

Vil du være med til at redde liv? 

Som Nødhjælper hjælper du mennesker, der kæmper en daglig kamp mod sult, krig, katastrofer eller fattigdom. Med nødhjælp for 125 kr. om måneden – eller bare 4 kr. om dagen – gør du en kæmpe forskel for mennesker i nød i verdens brændpunkter.

Din hjælp går bl.a. til:

  • At give rent drikkevand, mad og varme tæpper, når katastrofen rammer 
  • At mennesker på flugt får et trygt sted at bo 
  • At børn kommer i skole og får en bedre fremtid 

Som tak får du bl.a.:

  • En månedlig hilsen fra dem, du hjælper
  • Markeringer af milepæle, så du kan følge med i, hvordan din hjælp nytter 
  • Quizzer, hvor du kan teste din viden om nødhjælp 

Bliv en del af vores stærke hold af Nødhjælpere og gør en forskel for verdens mest sårbare mennesker. Hver dag. Hver måned.


Har du spørgsmål?

Hvad går mine penge til, når jeg er Nødhjælper hos Folkekirkens Nødhjælp?

Dine penge går til vores generelle arbejde rundt om i verden og hjælper der, hvor behovet er størst.

Vi har ikke øremærket dine penge til ét særligt projekt. De går altså til mange projekter, og du vil løbende høre om forskellige projekter, som du nu er med til at støtte.

Din hjælp gør, at vi kan samarbejde med lokale partnere, udviklingsorganisationer og menneskerettighedsgrupper. På den måde sikrer vi, at hjælpen når ud til dem, der har allermest brug for den.

I Folkekirkens Nødhjælps regnskab kan du se, hvad dine penge helt generelt går til.

Hvordan kan jeg følge med i, hvad mine penge går til?

Vi sender dig løbende e-mails omkring forskellige projekter, som du nu er med til at støtte. I første omgang hører du om vores arbejde i Gaza, men senere vil du høre mere om, hvem du også er med til at hjælpe andre steder i verden.

Hvis større katastrofer rammer, vil vi også spørge, om du vil være med til at hjælpe ofrene for katastrofen.

Du kan altid framelde dig e-mail, sms eller brev, hvis du ikke længere ønsker at høre fra os.

Hvordan kan jeg give lidt mere om måneden til jeres arbejde?

Får du ekstra plads i din økonomi, er det heldigvis let at donere mere til verdens udsatte. Du kan enten give en engangsdonation på vores hjemmeside noedhjaelp.dk eller købe en gave fra vores gavekatalog – her sælger vi alt fra geder til køkkenhaver.

Alle gaverne gavner direkte hos én af verdens udsatte familier.

Ønsker du at give ekstra i én særlig måned om året (fx i december) eller vil du øge din månedlige betaling til os?

Så tag fat i os på besked@dca.dk eller 3315 2800 og fortæl, at du ønsker at donere et højere beløb hver måned, eller at du ønsker en fast ekstra donation en gang om året.

Hvordan får jeg fradrag for mine donationer til Folkekirkens Nødhjælp?

Hvis du har oplyst dit CPR-nummer til os, får du automatisk skattefradrag for de donationer, du giver til Folkekirkens Nødhjælp. Det gælder både for dine Nødhjælpsdonationer, for dine ekstra donationer, og hvis du køber en gave fra vores gavekatalog (www.givenged.dk).

Du kan få fradrag på helt op til 18.300 kr. om året, og vi indberetter automatisk alle dine donationer til SKAT. Du behøver ikke selv at foretage dig noget.

Hvor længe er jeg Nødhjælper hos jer?

Det er helt op til dig at selv at vurdere, hvor længe du ønsker at være med. Jo længere du støtter, jo mere hjælper du verdens mest udsatte mod et tryggere liv.

Du kan altid framelde dig din Nødhjælperaftale og i stedet donere efter dine egne ønsker og muligheder. Og du skal vide, at vi sætter pris på hver eneste krone – også selv om det er mindre beløb, der doneres en gang imellem.

Hvordan afmelder jeg mig som Nødhjælper?

Hvis du ikke længere har mulighed for at hjælpe verdens mest sårbare med en fast donation, kan du altid framelde dig aftalen.

Det er helt OK, og du skal blot tage fat i os på besked@dca.dk eller +45 3315 2800 for at afmelde din støtte.

Kan min Nødhjælpsaftale blive dyrere?

Indimellem oplever vi, at priserne i udviklingslandene stiger så meget, at vi bliver nødt til at bruge flere danske kroner på at opnå samme effekt med vores hjælp. Er det tilfældet, kan vi komme i situationer, hvor vi hæver det faste donorbeløb med op til 10 kroner per måned. Det vil maksimalt ske én gang årligt.

Samtidig kan gebyrstigninger hos NETS og lign. betyde, at vi bliver nødt til at opkræve et gebyr hos dig for at få samme mulighed for at hjælpe verdens fattigste. Er dette tilfældet vil vi altid forsøge at få dig til at flytte din aftale til billigere betalingskanaler først.

Derfor sender vi nødhjælp til Gaza

Folkekirkens Nødhjælp er en nødhjælpsorganisation. Vi arbejder dér, hvor behovet for hjælp er størst i verden. 

På Vestbredden og i Gaza lever mange mennesker med fattigdom og store humanitære problemer. Derfor har vi været til stede i Palæstina med humanitær hjælp siden 1954.

Som nødhjælpsorganisation er vores fokus altid på at hjælpe de civile, der rammes af konflikten lige nu.