Støt

Syrien 10 år – Støt krigens ofre

Støt
©Aa/Abaca/Ritzau Scanpix

Den 14. marts 2021 er det 10 år siden, at borgerkrigen i Syrien brød ud. Den årelange konflikt har haft store konsekvenser for befolkningen, og mange børn har ikke oplevet andet end krigens rædsler. Det skønnes, at op mod 400.000 civile er blevet dræbt, siden konflikten brød ud, og i dag lever 80 % af befolkningen i ekstrem fattigdom.

Krigen i Syrien er fortsat den største humanitære krise i vores tid. Op mod 12 millioner mennesker er drevet på flugt. Det betyder, at halvdelen af den syriske befolkning i dag bor i flygtningelejre eller under kummerlige forhold i enten det krigshærgede land eller i nærområderne.   

Tusindvis af børn lever et usikkert liv i flygtningelejre. De har brug for mad, tøj og hjælp til at bearbejde traumer.

STØT NU

Syriens børn har brug for akut hjælp

Børnene er dem, der lider mest i den årelange konflikt. Millioner af børn er vokset op i flygtningelejre, enten inde i Syrien eller nabolandene. De har aldrig været andet end flygtninge, og alt for mange har barndomsminder om rottebid, forfrysninger og teltpæle, som vinden har revet op midt om natten.

Mange syriske flygtningebørn lever derfor et liv, som ingen børn og unge burde leve. Både dem, der er født under borgerkrigen – men også de mange børn, der nåede at opleve livet før krigen brød ud, og som pludselig mistede deres barndom og blev voksne, imens bomberne regnede ned fra himlen.

Læs også: Sådan er situationen i Gaza

Din støtte giver børnene tryghed

Skolegang og fritidshjem er en yderst sjældenhed blandt de syriske flygtningebørn. Derfor tilbyder vi børnene et sted, hvor de får lov til at være børn. I Folkeirkens Nødhjælps aktivitetscentre er der trygge rammer, hvor børnene kan tegne, lege og lære.

Her får de et afbræk fra en hverdag, som ofte er en overlevelseskamp for at skaffe mad og varme.

De mest traumatiserede børn tilbyder vi traumebehandling, der kan hjælpe dem med at lægge krigens pinsler bag sig.

STØT NU

Tabarik fik hjælp

"Min søster og jeg lå og sov. Så kom eksplosionen. Jeg vågnede, min far
kom og tog os med, og vi gemte os under trappen."

Sådan fortæller Tabarik på 12 år, der også har lavet tegningen her. Hun har været tvunget til at flygte med sin familie, fordi deres hjemby blev overtaget af terrorgruppen Islamisk Stat.

I dag får Tabarik hjælp. Hun bor på et aktivitetscenter i det nordlige Irak, som er støttet af Folkekirkens Nødhjælp. Her får børn gennem leg
og undervisning hjælp til at bearbejde deres traumer fra krig og flugt.

Giv en håndsrækning til Syriens børn

Mange familier er ikke i stand til at dække deres mest basale behov for mad, husly og tøj. 

Får de ikke den livsnødvendige hjælp, kan det få fatale konsekvenser. Flere vil være nødt til at udsætte måltider eller sælge personlige ejendele, som de ellers har hårdt brug for. I barske tilfælde er forældre nødt til at forlade deres børn for at tage ud og tjene penge eller tvinge børnene til børnearbejde eller tidligt ægteskab.

Du kan være med til at sikre, at børn ikke lider overgreb eller bliver tvunget til at tigge eller arbejde på gaden. Med din hjælp kan vi give familierne penge og de mest basale fornødenheder som fx tæpper, varmt tøj, madrasser, legetøj, rent vand, sæbe og andre hygiejne-artikler.

Simple ting, vi tager for givet herhjemme, men som lige nu kan redde liv i syriske lejre.

STØT NU

Vores arbejde i Syrien er et eksempel på, hvor dit bidrag gør en forskel. Din støtte gør os i stand til at hjælpe de mennesker i verden, der har allerstørst behov. Læs mere om, hvordan vi arbejder.

Få skattefradrag for din donation til Syriens børn

Vidste du, at du kan få skattefradrag for din donation? Læs mere her >