Støt

Folkekirkens Nødhjælps klagesystem

I Folkekirkens Nødhjælp ønsker vi hele tiden at forbedre kvaliteten af vores arbejde. Derfor tager vi gerne imod klager over vores arbejde i de lande, som vi opererer i og i Danmark.

Vi opfordrer imidlertid til, at kommentarer og klager over vores arbejde rejses og drøftes med de ansvarlige medarbejdere og ledere i Folkekirkens Nødhjælp så tæt på aktiviteten som muligt, således at det klagesystem, som vi her præsenterer, betragtes som den sidste mulighed.

Hvilke klager?

Vores system håndterer klager, der er inden for Folkekirkens Nødhjælps ansvarsområde dvs.:

  • vores arbejde i Danmark
  • vores arbejde i udlandet
  • klager over Folkekirkens Nødhjælps medarbejdere eller medarbejdere i organisationer, som støttes af Folkekirkens Nødhjælp

Hvis klagen ikke er inden for Folkekirkens Nødhjælps ansvarsområde, vil klageren blive informeret om det.

Disse klager behandles ikke: Klager om ansættelsesvilkår så som lønniveau, medarbejder-evalueringer, arbejdsområde vil blive videresendt til behandling i vores interne medarbejder-klagesystem.

Vi gør venligst opmærksom på, at vi ikke accepterer anonyme klager. Vi vil dog acceptere, at man kan klage anonymt via en medarbejder i Folkekirkens Nødhjælp, som herefter kender klagerens identitet. På den måde har vi en bedre mulighed for at søge informationer og videregive oplysninger til klageren, så vi kan undersøge sagen.

Operationelle og sensitive klager

Systemet kan håndtere både operationelle klager og sensitive klager. Det sikrer, at alle informationer om sensitive klager behandles fortroligt.

En sensitiv klage er typisk en klage over korruption, seksuel udnyttelse eller en anden grov overtrædelse af vores personalepolitikker.

En operationel klage er typisk en klage over kvaliteten af vores arbejde.

Folkekirkens Nødhjælp garanterer, at ingen, der klager, vil blive mødt med repressalier fra Folkekirkens Nødhjælps side.

Falske anklager

En medarbejder, som forsætligt rejser falske anklager mod en anden medarbejder, vil imidlertid kunne blive udsat for disciplinære foranstaltninger (advarsel/afskedigelse/bortvisning).

Indsend din klage her

Ved at indsende en klage, accepterer du, at klagen behandles i henhold til processen i Folkekirkens Nødhjælps klagesystem.

Indsend din klage her

Kontakt

Er du i tvivl, om der skal indsendes en klage eller ej, så kontakt: