Mens de absolut rigeste flyver i private luksusfly uden at betale flyafgift, mister familier deres hjem til oversvømmelser, deres høst til tørke og deres fremtid til klimakrisen.
Og det er et uretfærdigt!
Derfor vil vi i Folkekirkens Nødhjælp gerne invitere dig til at tage plads i Solidarity Class.
Når du for 50 kr. tager plads i Solidarity Class, støtter du Folkekirkens Nødhjælps arbejde for at sikre, at dem, der har bidraget mindst til klimakrisen, ikke skal stå alene med regningen.
Din hjælp er med til at arbejde for klimaretfærdighed både herhjemme og i frontlinjen af klimakrisen.
Når klimaforandringer tvinger familier på flugt
I Sydsudan blev Mary og hendes børn tvunget til at forlade deres hjem, da voldsomme oversvømmelser ødelagde alt, hvad de ejede.
Fra et liv med husdyr, land og tryghed måtte familien flygte igen og igen for at finde et tørt og sikkert sted at slå sig ned. Nu kæmper de dagligt for at få mad på bordet, og børnene går ikke længere i skole.
Marys historie er desværre ikke unik. Det er et klasseeksempel på klimaudfordringerne i det globale syd: De lande, der har udledt mindst CO₂, rammes hårdest og har færrest ressourcer til at genopbygge deres liv.
I Folkekirkens Nødhjælp uddeler vi kontanter i Sydsudan til mennesker som Mary, der på kort tid har mistet deres levegrundlag.

3 gode grunde til en klimaafgift på privatfly
Retfærdighed
Almindelige mennesker betaler afgift, når de flyver. Men de absolut rigeste flyver skattefrit.
Troværdighed
Det er i stor kontrast til at vise global solidaritet uden at beskatte luksusforurening.
Fuldt ud muligt
Det er både muligt juridisk og praktisk at få en klimaafgift på privatfly. Det er et politisk valg
Forureneren bør betale
Siden den 1. januar 2025 har almindelige danskere betalt en klimaafgift ved rejser med passagerfly. Men denne afgift gælder ikke for privatflypassagerer. Det betyder reelt, at de personer, der belaster klimaet allermest pr. rejse, slipper fuldstændig for afgiften.
Fakta: Udledninger fra privatfly
- At rejse med privatfly er langt den mest forurenende transportform. Privatfly udleder mellem 14 og 17 gange mere CO₂ pr. passager end passagerer i almindelige passagerfly.
- Der er kun omkring 250.000 ultrarige personer i verden der bruger privatfly. Det svarer til 0,003% af verdens befolkning, men de stod alligevel for cirka 2% af den civile luftfarts udledninger i 2023. Det viser, at der er en klar og tydelig ubalance.
- Udledningerne fra flyvninger med privatfly er vokset med 46 % mellem 2019 og 2023.
Spørgsmål og svar
Hvorfor fokus på privatfly – er det et reelt problem i Danmark?
Privatfly fylder samlet set mindre end fx almindelig flytrafik. Globalt står privatfly for omkring 2-4% af luftfartens CO2-udledning. Der findes ikke én simpel offentlig opgørelse over antallet af privatfly i Danmark, men i 2023 registrerede Naviair 11.899 privatfly, der ankom til og afgik fra en lufthavn i Danmark.
Privatfly bruges af en meget lille gruppe af mennesker, men passagerer i privatfly udleder op til 14 gange mere, end hvis de havde rejst med et rutefly. For at Danmark skal leve op til princippet om at forureneren betaler, giver det derfor mening, hvis afgiften også er markant højere, end den afgift passagerer i rutefly allerede betaler.
Så nej, privatfly er ikke er den største klimasynder i volumen, men det er en af de mest CO2-tunge måder at flyve på per person.
Hvad skal pengene fra afgiften bruges på?
Mens en lille gruppe mennesker flyver i den mest klimabelastende transportform, er det mennesker i det globale syd, der betaler den højeste pris. De mister deres hjem til oversvømmelser, deres høst til tørke og deres fremtid til en klimakrise, de næsten ikke har været med til at skabe.
Derfor mener vi, at pengene fra en klimaafgift på privatfly skal gå til de familier, der lige nu kæmper for at få mad på bordet og ikke har adgang til rent vand.
Med din opbakning og hjælp til vores arbejde kan flere familier få adgang til rent vand, klimatilpasset landbrug og den hjælp, de har brug for, når katastrofen rammer.
Støtter Folkekirkens Nødhjælp borgerforslaget om klimaafgift på privatfly?
Som borgere i et højindkomstland har vi danskere ansvar for at støtte løsninger, der kan styrke den globale klimafinansiering. Ved at støtte borgerforslaget fremsat af Den Grønne Ungdomsbevægelse kan du helt konkret støtte op om at Danmark skal indføre en klimaafgift på privatfly.
Et borgerforslag er en officiel mulighed for, at borgere kan foreslå nye initiativer eller ændringer i lovgivningen.
Hvis 50.000 personer med stemmeret støtter forslaget, skal Folketinget behandle det som et beslutningsforslag.
Danmarks forpligtelser
- Danmark har allerede forpligtet sig til at bidrage til den internationale finansiering af bekæmpelsen af klimaforandringerne gennem aftaler som Paris-aftalen og andre FN-processer.
- FN’s højeste retsinstans, ICJ (The International Court of Justice) mindet om, at staterne har en juridisk forpligtelse til at bidrage til klimahandling og finansiering af bekæmpelsen af klimaforandringerne.
- Analyser viser imidlertid, at mange højindkomstlande, herunder Danmark, endnu ikke når de finansieringsniveauer, de tidligere har annonceret.