Smilende kvinde i kjole står med fiskenet

Biofloc – a’ hva’ for en fisk?

Klimaforandringer ødelægger fiskehøsten i Nepal. Et nepalesisk kooperativ har sammen med Folkekirkens Nødhjælp måske fundet en løsning på problemet.

© Bax Lindhardt

Nepaleserne har traditionelt levet i harmoni med vejrfænomener som monsunregnen. Den voldsomme regn er nemlig ikke et nyt fænomen. Dog bliver monsunerne mere og mere uforudsigelige i takt med, at klimaforandringerne tager til i styrke.

Regnskyllene kommer på halvt så mange dage som tidligere, mens nedbørsmængden er den samme. Derfor er regnskyllene ekstremt kraftige og skaber ofte oversvømmelser. 

Regnen udfordrer det traditionelle landbrug

Et andet klimaproblem er, at tidspunktet for regnsæsonerne bliver sværere at forudsige. Tidligere har regnperioderne altid ligget samme tid på året, men nu ved nepaleserne ikke længere, hvornår regnen kommer.

Uforudsigeligheden og oversvømmelserne, der lægger marker under vand, gør det næsten umuligt at dyrke for eksempel ris, som er den mest udbredte afgrøde i landet.  Derfor har mange nepalesiske familier mistet deres levebrød.

Klimakrise kræver selvstændige kvinder

Sunita Chaudhary er en del af Kopila Fish-farming Group, der tæller næsten 30 kvinder. På et landsted i Kanchanpur-regionen i det vestlige Nepal driver de et selvforsynende landbrug, bygget til at stå imod klimaforandringerne.

Gruppen blev startet for år tilbage. Dengang var løsningen på det omskiftelige vejr og de oversvømmede marker at opdrætte fisk i en nærliggende sø.

Søen, som fungerer som en slags put and take, er stadig i brug. Kvinderne fisker på den traditionelle måde, hvor de i vand til livet fører store net. Men søen går igen og igen over sine bredder, når de hyppigere monsuner passerer.

Fiskene kan de kun fange i én kort periode på et par måneder om året. Så når søen går over sine bredder i et enkelt regnskyl, mister kvinderne et helt års indkomst. Derfor blev kooperativet tvunget til at tænke nyt.

Smilende kvinde, der har modtaget fisk af Folkekirkens Nødhjælp
Foto: Bax Lindhardt

Biofloc – en helt ny satsning

På grund af klimaforandringerne har gruppen af kvinder måtte gentænke deres fiskeopdræt. Sammen med Folkekirkens Nødhjælp besluttede de sig for at prøve en ny teknologi af.

På landstedet har de etableret bassiner med biofloc, som er et miljøvenligt økosystem, der højner fiskenes overlevelsesrate og stort set ingen vandudskiftning kræver.

Det er meget lettere for mig at arbejde med bassinerne, fordi jeg ikke skal ned i dem, men kan stå tørskoet og tage mig af fiskene

Traditionelt set har nepalesere fisket ved at føre store net rundt i søer, mens de står i vand til livet. Men det behøver man ikke, når man arbejder med biofloc.

To kvinder tjekker til et vandbassin - biofloc
Foto: Bax Lindhardt

Hvordan fungerer biofloc?

Biofloc fungerer på den måde, at fiskeyngel bliver sat i store bassiner, hvortil man tilfører mikroorganismer i vandet, der gør det naturlige organiske affald fra fiskene til et protein, som fiskene selv kan leve af.

Det smarte ved biofloc-bassinerne er også, at man kan sætte gang i bassinerne på skift. Det betyder, at man kan fange fisk fra de forskellige bassiner året rundt, og dermed siker sig selv en indkomst fordelt over hele året.

Og så er det tilmed lettere for Sunita at arbejde med bassinerne, fordi hun ikke skal ned i dem, men kan arbejde med fiskene imellem andre gøremål uden at blive drivvåd. Arbejdet består blandt andet i at måle vandets værdier flere gange dagligt og fodre fiskene.

Bassinerne med fisk løser udfordringen med de tilbagevendende oversvømmelser, fordi de står på pæle og i læ for regn og hede.

Forsøget med biofloc er helt nyt, og kvinderne venter spændt på den første fiskehøst. Men de innovative tanker er et godt eksempel på samarbejdet mellem Folkekirkens Nødhjælp og stærke, handlekraftige kvinder, som ved, at de har brug for en stabil årlig indkomst, der ikke afhænger af vejret.

Jo mere selvforsynende kvinderne er, jo mindre sårbare er de over for inflation, fødevaremangel og klimakrisen.

Læs mere om vores klimaarbejde

Hvad er biofloc?

Biofloc-teknologi bruges i fiskeopdrætssystemer til at øge produktionen uden at forurene tilsvarende mere. Biofloc er dyrkede mikroorganismer, der indføres i vandet for at omdanne organisk affald fra fiskeproduktionen til mikrobielt protein, som fiskene kan spise.

Biofloc opretholder en god vandkvalitet, sænker vandforbruget og sænker omkostningerne til foder. Ofte vil fiskeopdræt med biofloc finde sted i bassiner eller store kar.

Fire store vandbassiner med overdækning
Foto: Bax Lindhardt

Fisk sikrer skolegang og livsnødvendig operation

En fremtid med skole og videre uddannelse lå ikke altid i kortene for Sunitas seks døtre. I mange år kæmpede Sunita med at få mad på bordet og give pigerne tøj på kroppen.

Efter Sunita blev en del af kooperativet har hun ikke længere haft de udfordringer. Tværtimod har hun kunne give alle seks døtre gode uddannelser og købe tøj til dem, når de har brug for det.

Tidligere kæmpede vi med vores økonomiske situation, men nu kan vi betale skolegang for vores børn. Jeg ønsker dem gode uddannelser, så de kan få et godt og selvstændigt liv.

Med penge fra fiskene havde Sunita endda mulighed for at sende sin datter på hospitalet, da hun blev syg med blindtarmsbetændelse. Operationen havde hun aldrig haft penge til, hvis ikke det havde været for indtægten fra kooperativet.


Kvinde løfter småfisk op med hænderne © Bax Lindhardt

Vil du støtte kvinder som Sunita?

Sunita har med hjælp fra Folkekirkens Nødhjælp en blomstrende fiskeforretning. Fiskene giver ikke kun mad på bordet, men er også grunden til, at Sunita kunne få sin datter opereret for blindtarmsbetændelse på hospitalet. Uden fiskene havde hun ikke haft råd.

Giv 1.000 fisk

Vidste du…

…at mange mænd i Nepal er tvunget til at leve som migrantarbejdere i Qatar og Indien tusindvis af kilometer fra deres hjem for at kunne forsørge sin familie?

Fiskekooperativet, som Sunita er en del af, skaber dog så meget arbejde for de lokale, så mange fædre i lige præcis dette område kan blive hos deres børn og være med til at stå for hverdagspraktikken i familien.

Fødevaremanglen i Nepal er også til at tage at føle på. Mange familier bruger derfor timevis på at tage den lange vej til nabolandet Indien for at købe friske grøntsager og fisk. Også det undgår kooperativets lokalsamfund, fordi de blot kan slå et smut forbi kvindernes kooperativ og handle ind i stedet.

Twitter LinkedIn Facebook