Grundtvigsk Forum

Hvem?

Grundtvigsk Forum er en forening med afsæt i præsten, poeten og politikeren N.F.S. Grundtvig. Grundtvigsk Forum inviterer til arrangementer i hele landet, som foreningens medlemmer udvikler, inviterer til og står for.

Grundtvigsk Forum udgiver desuden tidsskriftet Grundtvigst Tidende, driver kulturhuset Vartov i København, udvikler Grundtvigs Skoletjeneste, Grundtvig-Akademiet, Grundtvig Biblioteket – og meget andet.

Læs mere om Grundtvigsk Forum her: Grundtvigsk Forum

Hvad?

Folkekirkens Nødhjælp og Grundtvigsk Forum samarbejder bl.a. om sensommerfestivalen Himmelblå, en årlig festival, som Grundtvigsk Forum inviterer til, og hvor Folkekirkens Nødhjælp byder ind med spændende programpunkter.

Under Himmelblå fyldes kulturhuset Vartov med samtaler, fællessang, koncerter, debatter, middage og en masse andre arrangementer, der går ind i de store spørgsmål, vi står over for i tiden lige nu.

Til Himmelblå mødes vi og taler sammen. Vi sætter synspunkter i spil og vi diskuterer, hvad vi vil med verden – og hvordan vi selv tager ansvar i en turbulent tid.

Derudover samarbejder vi om diverse foredrag, den årlige Sogneindsamling, formidling til unge og meget mere.