Vær med til fællessang, når Folkekirkens Nødhjælp og KORLIV lancerer sanghæftet ‘Sange om håb og handling‘ i Odense Domkirke.
Mød blandt andre skuespiller og fortaler for Folkekirkens Nødhjælp, Thure Lindhardt, biskop Mads Davidsen og konstitueret generalsekretær Jonas Nøddekær.
Efterfølgende er der reception med fokus på årets sogneindsamling og tid til en snak med andre, som bakker op om Folkekirkens Nødhjælps arbejde.
Vi glæder os til at byde velkommen til en eftermiddag, hvor vi vil lære nye sange at kende og synge den velkendte ’Du spør mig om håbet’.
Solistoptræden v. Nikolaj Paakjær
Kor: Motetten v. Ulrich Klostergaard. Solist: Ditte Kjær Sørensen
Mads La Cour, flygelhorn
Morten Øberg, saxofoner
Povl Christian Balslev, klaver
Arrangeret i samarbejde med KORLIV – folkekirkens Kororganisation, Fyens Stift og Odense Domkirke. Udgivelsen er støttet af Sct. Georgs Fonden.
Kommentar vedrørende deltagelse
Arrangementet kræver ikke tilmelding, og man må gerne tage venner og familie med, men vi bliver glade for en mail med forventet antal deltagere, så vi kan ramme rigtigt med forplejning til receptionen.