Vi markerede 80-året for Danmarks befrielse
Folkekirkens Nødhjælp arrangerede lystænding for fred og fællessang søndag den 4. maj 2025 i anledning af 80-året for Danmarks befrielse. Befrielsen blev markeret i Københavns Domkirke med deltagelse af det politikere og Kongehuset.
Jakob Fauerby var vært ved arrangementet og sang for under blandt andet ‘Altid frejdig, når du går’ og ‘Kringsatt av fiender’. Simon Kvamm sluttede aftenen af med en sang fra bandet Hugorm.
De første 100, der mødte op til lystænding og fællessang, fik vores splinternye t-shirt med printet ‘‘Kæmp for alt, hvad du har kært“, som er lavet af Kritisk Pynt.
Aftener som denne er vigtig i en tid, hvor verden føles mere usikker end nogensinde. For hvad skal man egentlig stille op over for krige, klimakatastrofer og mennesker på flugt? Vi mærker uroen, frustrationen og afmagten. Men netop nu er der brug for, at vi står sammen.
For håbet, friheden og freden. For det, vi har kært.
Et lys koster 25 kroner og hjælper mennesker ramt af krig, konflikt og naturkatastrofer
Sammen sender vi en kærlig tanke til de mange mennesker, der i dag lever, hvor krige hærger og usikkerheden truer.
Takket være Netto, der har doneret lysene, går alle penge ubeskåret til mennesker i nød.
Når du tænder et lys, giver du håb:
- Til børn, der vokser op midt i krigens skygge i Ukraine.
- Til familier i Gaza, der har mistet alt.
- Til dem, der mærker verdens utryghed helt tæt på kroppen.
Din handling er lille – men betydningsfuld. Du giver håb for fred og frihed.