Støt

Høst med træplantning

Folkekirkens Nødhjælp opfordrer til i år at fejre høsten i æblets tegn. Det kan ske ved at holde en æblehøstfest, men også ved at sætte et nyt æbletræ i jorden hjemme og donere penge til, at der i Myanmar og andre steder plantes træer, der giver frugt og håb til fremtidige generationer.

Temaet, ”Plant håb i verden” er valgt i anledning af 500-året for reformationen. En anekdote fortæller, at Martin Luther engang blev spurgt: ”Hvad ville du gøre, hvis verden gik under i morgen?” og at han dertil svarede: ”Så ville jeg plante et æbletræ i dag.”

Træplantnings-kampagnen er blevet til i et samarbejde med Danmission, der planter nye træer i Cambodja, og Grøn kirke – et netværk af omtrent 200 kirker og kirkelige organisationer i Danmark, som arbejder for at endnu flere skal blive ansvarlige for kloden.

Folkekirkens Nødhjælp opfordrer menighedsråd og andre f.eks. i samarbejde med spejdergrupper eller skoler til at plante et træ eller en anden plante, hvor det giver mening lokalt.

Find inspiration og tekster hos Grøn Kirke.

Idekatalog til høstfejring i æblets tegn kan downloades her

Når I planter et træ, kan I komme på Danmarkskortet over Plant Håb-plantninger. Se mere på Grøn kirke her

Plant håb i Myanmar

Ikke kun herhjemme har æblet en central plads som foretrukken frugt. I landsbyen Dimpi i Chinprovinsen i Myanmar er størstedelen af indbyggerne æblebønder, der er dybt afhængige af deres æblehøst. Men de seneste år har høsten været dalende.

Mange æbletræer er ramt af en sygdom, som måske hænger sammen med klimaforandringer, og samtidig er området plaget af store jordskred som følge af voldsom regn.

Folkekirkens Nødhjælp planter nye æbletræer, der er mere modstandsdygtige og har dybere rødder, der kan holde jorden på plads, og er således med til at skabe livsgrundlag – og ikke mindst skabe håb.

For at holde prisen nede på transport købes træerne lokalt, mens træplantningen også omfatter undervisning og opfølgning.

Download fotoessay om æbledyrkning i Myanmar her

Plant håb
  • Plant et træ eller anden plante i lokalområdet
  • Gå ind på gronkirke.dk/plant-haab og registrér det plantede træ, så I kommer på det virtuelle Danmarkskort
  • Saml ind til Folkekirkens Nødhjælp i høsttiden:
    Bank/giro: 4183/605 2800, mrk. Plant Håb 200375
    Mobilepay: 2020

Se også: Høstkollekt 2017 – vær med og få håbet til at spire!

Supplerende materialer til Høstfejring

Opskrifter
   

Meyers Æblegalette
Find opskriften her 

Meyers Æblekage med sirup og cider
Find opskriften her

Meyers Æbleglögg
Find opskriften her

Lej en æblepresser

Opkrift på æblemost findes i idékataloget øverst på siden. 

Nordjylland (Randers):
Mosteri.dk

Midtjylland:
Eriksminde Gaardbutik 
HjemmeMost.dk

Fyn:
Danish Outdoor

Sjælland (Taastrup):
Miljø- og energicentret

Bornholm:
Tag evt kontakt til Bornholms Mosteri 
”Mostballaden” på tel:+45-51326303 

Takkebøn fra Myanmar (afventes)

Læs historien 'Gratis!' frit efter Ingrid Schrøder-Hansen - download historien 'Gratis!' her

 

Kontakt

Birthe Juel Christensen, [email protected]