Bopha

Læsehesten Bopha mangler en dukke. Hendes far mangler et hus.

“VRÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆL!”

Neary har igen tabt sutteflaskens tud ud af sin fortandsløse mund, og som ved et knappetryk stikker hun i et hyl, der overdøver de skræppende høns ovre fra hønsehuset.

Hendes far bøjer sig instinktmæssigt frem i stolen og samler flasken op fra agerjorden. Han er en lavstammet mand med vigende sort hår og et rundt, vejrbidt, ligesom sammenpresset ansigt med små, skrå øjne og en smal, lidt skæv mund. Heng, hedder han.

Han stikker sutteflasken op mod det forgrædte barneansigt. Den lille pige griber begærligt om flasken og bapper sig til ro.

Heng sender datteren et smil. Der er plomber i tænderne og kærlighed i blikket. Han sidder på en blå plastikhavestol mellem sine aubergineplanter, der vokser på sirlig stribe mellem alt det viltre grønne. På Hengs arm hænger Neary som en permanent udvækst. En rundkindet tumling på 18 måneder med playmobilhår og lyseblå killingebluse.

Ved siden af sidder Bopha, Nearys storesøster, og kliner sig genert op ad sin far med krydsede ben og arme. Hun har et lillepigeagtigt udseende. Bløde ansigtstræk, store årvågne øjne, rottehaler, bladformede øreringe, et lyst sommersæt med pletter og plisseringer.

Pigernes mor er ikke hjemme. Hun er på Honda-fabrikken for at tjene de 8,5 daglige dollar. De eneste penge, den fattige familie har at leve af.

©Andreas Bro

Arbejdsløse Heng går hjemme og passer sine høns, sine afgrøder og sine to døtre, Bopha (venstre) og Neary.

Hønsevogteren

Vi befinder os på en lang og smal jordlod lidt uden for Cambodjas hovedstad Phnom Penh.

Der er et lille hul i den mandshøje murstensmur ud til den græsklædte jordvej. Et rustent ståltrådshegn langs nabogrænsen. Et par tunge lerkrukker ved siden af det bliktagsoverdækkede hønsehus. De spæde aubergineplanter slikker sol mellem alle de uplejede planter og tørstige trærester, som man må skræve over på sin vej.

Det er Hengs forældre, der ejer jorden, og Heng og hans fem søskende har fået hvert deres lille stykke.

Hele flokken – Hengs forældre, hans søskende og alle deres børn – sover sammen i et hævet træhus helt nede i jordloddens anden ende, som tilhører Hengs søster. Hengs hustru og døtre sover der også, men ikke Heng selv. Han er nødt til at sove i sit hjemmelavede hønsehus af frygt for, at hønsene ellers ville blive stjålet eller angrebet af rotter.

Det er ikke bare oversigtighed. Heng har én gang glemt at låse buret af, og forglemmelsen kostede ham seks høns. Han har ikke råd til, at det sker igen, så han ligger på vagt nat efter nat med en slangebøsse ved sin side, som han bruger til at skyde efter rotterne.

Hønsene er en gave fra Mith Samlanh, en lokal ngo, som hjælper gadebørn og fattige familier på vej mod et bedre liv. Det var Heng selv, der for lidt under et år siden rakte hånden ud til organisationen, som er kendt i området. På det tidspunkt havde Heng og hans kone svært ved at finansiere tre daglige måltider til døtrene. For ikke at tale om skolegang til Bopha. 

Læsehest

Mith Samlanh så en familie, der kæmpede. Moderen sled bravt på Honda-fabrikken, og arbejdsløse Heng var begyndt at avle sine aubergineplanter i håb om at opdyrke en indkomst. Med et lille skub kunne familien komme på rette vej. Omvendt levede – og lever – familien aldeles på andres nåde, og uden hjælp risikerede Neary og Bopha at ende som så mange andre cambodjanske børn, der henslæber dagene med at tigge eller udføre børnearbejde, imens deres fremtid blæser bort som støvet i den cambodjanske luft.

Så Mith Samlanh trådte til. De forærede familien et kuld høns og lærte Heng at opdrætte dem og bygge hønsehuset, som han slog sammen på et par uger med hjælp fra en af sine brødre. De betalte også for, at 7-årige Bopha kunne starte i skole.

Hjælp fattige og udsatte børn - bliv HÅB-fadder i dag > > >

©Andreas Bro

Bopha går i første klasse og er den bedste i sin klasse.

©Andreas Bro

Når hun bliver stor, vil hun gerne være lærer.

Bopha går i første klasse nu. Hun har vist sig at være et naturtalent. Hun er klassens klogeste, og skolen er hele hendes liv. Spørg hende, hvad hun bedst kan lide at lave, og hun svarer: ”at studere”. Spørg hende, hvad hun så bedst kan lide at lave derhjemme, og hun svarer: ”at studere”. Når hun bliver stor, vil hun være lærer (”fordi jeg er meget klog”), og når hun bliver det, planlægger hun at være sødere end sine egne lærere, som er lidt skrappe i det.

Bopha har ansigtet begravet i sin fars lyseblå polo, mens hun fortæller det her. Hendes stemme er så spinkel og spag, at man dårligt kan høre den for fuglekvidder og hønseklukken. Heng må linde på datterens generthed og grave ordene ud af den buede mund som et ekstra tolkeled. Er der ikke også noget med en tv-serie, du godt kan lide? Nå jo: ’Masha og Bjørnen’. Den handler om en drillesyg pige og hendes bedste ven, en alfaderlig bjørn, der bærer over med alle hendes narrestreger.

Bopha har to bedste venner. Det er et brødrepar fra skolen, og Bopha er vist primært venner med dem, fordi de har en sej snurretop, som hun godt kan lide at lege med. Hendes eget yndlingslegetøj er hendes legekøkken, men hun må ikke tage det med i skolen for farmor. Hun drømmer om at eje en dukke.

Hjælp fattige og udsatte børn - bliv HÅB-fadder i dag > > >

Farsyg

Faderen skæver ned på datteren med sine missende øjne og smiler endnu et kærligt smil. Selv drømmer han om at bygge et hus, hvor han kan sove sammen med sine døtre og sin hustru frem for sine høns. Han vil gerne klare sig selv og gøre sig uafhængig af sine søskende og sine forældre, der begge er ældre, end den gennemsnitlige cambodjaner bliver (69).

Lige nu er Heng nødt til at gå hjemme, fordi Neary, der stadig klynger sig til hans arm med sutteflasken sikkert i munden, er for lille og for farsyg til at undvære ham. Men når hun bliver lidt ældre, håber han, at han kan finde et nyt arbejde.

”Jeg har været fattig altid. Det har været et hårdt liv,”

Heng

Heng er uddannet kok fra en ngo-skole. Han elsker at lave mad og laver, hvis han selv skal sige det, en ferm fish amok (dampet fisk med karry og kokosmælk anrettet i bananblade), om end Bopha til hans fortrydelse ikke kan lide fisk og foretrækker stegte ris med æg. Tidligere har han aset og maset som daglejer i forskellige køkkener og en overgang også på Honda-fabrikken, hvor han mødte sin kone for ni år siden.

”Jeg har været fattig altid. Det har været et hårdt liv,” siger han og slår blikket ned mod sine bare fødder, som er mørke og barkede. Han sidder lidt uden at sige noget. Så kigger han op.

”Jeg håber, at mine døtre kommer i high school og lærer engelsk, så de kan få et arbejde og et bedre liv. Min ældste datter er meget klog og meget flittig. Jeg tror på hende.”

Når farfar kalder

En gammel mand med tyndt, gråsprængt hår kommer gående fra den anden ende af grunden. Han bevæger sig langsomt, idet han støtter sig til en bambusstok. Han har bar og slap overkrop og et håndklæde viklet om livet.

Det er Hengs far Sann, pigernes farfar. Han anbringer sig med besvær i en ledig havestol til højre for hønsehuset. Hans ankomst udløser et opbrud blandt pigerne. Bopha vover sig væk fra sin fars side og sætter sig ind til hønsene for at studere. Neary glemmer for en stund sin sutteflaske og vralter hen og hapser farfarens stok.

Sann griner, så man kan se hans tandløse gummer. Hans ansigt er furet, mildt og smilende.

Han fortæller om de to piger. Storesøsteren er myreflittig, siger han.

”Jeg ser hende kun studere.”

Han forsøger tit at lege med hende, men hun gider ikke andet end at læse bøger. Så han lader hende læse højt for ham. Det er hyggeligt, synes han. Også selvom han ikke forstår et ord, når hun læser på engelsk.

©Andreas Bro

Heng og hans døtre bor for enden af en lang jordlod, som han deler med sine søskende. Huset, som Bopha og Neary sover i, ligger helt omme i den anden ende. Heng sover i hønsehuset.

”Den lille hænger kun på sin far. Jeg kan ikke engang nærme mig hende. Den store kommer, når farfar kalder, men aldrig den lille!” griner han.

Neary afgiver endnu et vræl. Hun er tilbage på fars arm. Heng bøjer sig automatisk efter den tabte sutteflaske og rækker hende den.

Sann ser på sin søn.

”Han er en god far,” siger han. ”Han gør sit bedste.”

Sann taler om familien. Hvor fattige de altid har været. Men også hvor glad det gør ham, at de er samlet og har hinanden at støtte sig til.

Han glæder sig til i aften. Det er lørdag – dagen hvor alle Hengs søskende vender hjem fra den klædefabrik, hvor de arbejder og overnatter i løbet af ugen. Så samles hele familien altid klokken 18.30 oppe ved huset og gør lidt ud af maden.

Heng vil også sidde med ved bordet i aften, ligesom han plejer. Han vil spise og hygge sig sammen med sine døtre. Men han vil ikke blive ret længe, før han traver tilbage til sit hønsehus. Sæt nu en rotte skulle komme forbi.

NB: Af hensyn til familierne er alle navne anonymiseret. Vi kender familiemedlemmernes rigtige navne.

Mød Bona >
Bona er fattig og må dele sin fisk med fluerne. Men han bekymrer sig kun om fodbold.

Sakun kom væk fra gaden >
Sakun arbejder i dag for den organisation, som hjælp ham væk fra gade. 

Følg børnene sikkert videre >
Som HÅB-fadder kommer du helt tæt på børnene. 

Bliv HÅB-fadder i dag