Støt

Malawi og Nepal - rejsens tre steps

Ansøg her

Go Globals rejser består af tre steps – forberedelse, ophold og efterfølgende kampagnearbejde.

Forberedelse

Vi sørger for, at du bliver klædt godt på til at rejse ud i verden. Under forberedelsen lærer du ikke kun om landet, du rejser til, men du får også træning i at kommunikere i ord, lyd og billeder. Inden du rejser til Malawi og Nepal, deltager du i en introduktionsdag på Folkekirkens Nødhjælps hovedkontor i København og kort før afrejse tilbringer du en uge på højskole sammen de andre unge, som også skal ud at rejse.

Ophold

Når du ankommer til Malawi eller Nepal, bliver du mødt af vores lokale medarbejdere, som introducerer dig og dit hold for landets kultur, traditioner og natur. Herefter flytter du ind hos en lokal familie og bliver en del af deres hverdag i landsbyen og tilknyttet Folkekirkens Nødhjælps arbejde i området. Du får også en makker i landsbyen, som du altid kan snakke med undervejs. Mens du er afsted, deler du dine oplevelser på de sociale medier, på blogs eller i danske aviser, og når opholdet er slut, kan du rejse videre med de andre unge, som også har været frivillige. Måske har du lyst til at trekke, tage på safari eller udforske nabolandene? Du kan lægge rejseplaner med dine medfrivillige, når I sammen forbereder jer til rejsen i Danmark.

Tilbage i Danmark

Når du kommer hjem, bliver du en del af Folkekirkens Nødhjælps kampagne- og kommunikationsarbejde. Du bliver talerør for verdens fattigste og får samtidig mulighed for at skrive nye kompetencer på dit CV. Du kan for eksempel blive en del af vores årlige karavane eller blive PR-pilot. Du kan også blive tilknyttet en af de mange kampagner, som Folkekirkens Nødhjælp og Nødhjælpens Ungdom laver året rundt.

To kvinder laver mad i MalawiFrivillig laver snobrød med børn i MalawiKvinde hjælper frivillig med vase på hovedet i MalawiKvinde bader lille dreng i spand i MalawiLille pige sidder ved bål med gryde indedørs i MalawiDrenge spiller fodbold i MalawiKvinder går med ting på hovedet i Malawi

Vil du have alt det nyeste om Go Global?

Udfyld formularen, så får du alt det nyeste fra Go Global direkte i din mailbox