Støt

Klimakammerat?

Støt kampen mod klimaforandringer!

Skriv under
©STR/Scanpix, Mikkel Østergaard, Stringer/Scanpix

Vores klima har brug for venner.

Klimaforandringerne er her allerede, og klimaet har brug for en hjælpende hånd.

Det samme har de mange mennesker, der rammes hårdt af konsekvenserne af det skiftende klima så som tørke og oversvømmelser.

I Etiopiens Amhara-region er årets høst slået fejl, fordi regnen ikke faldt som planlagt. Planterne visner, og for familierne i området betyder det forskellen mellem at have nok mad og at sulte. I Bangladesh er det for meget vand, der er problemet. En tredjedel af landet bliver hvert år oversvømmet, og marker og huse bliver ødelagt. Det fører til massiv fattigdom.

Men disse mange mennesker skal ikke stå alene. Det skal klimaet heller ikke. Over hele verden er der mennesker, der kæmper for kloden. Vi kalder dem klimakammerater.

Slut dig til dem. Skriv under for kloden. Bliv en klimakammerat.

En verdensomspændende klimakamp

ACT now for climate justice er en global underskriftindsamling, hvor vi sammen med mennesker fra hele verden udtrykker vores bekymring for klimaet og viser vores solidaritet med verdens fattigste. Vi skriver under på, at der skal findes en retfærdig klimaaftale, der hjælper verdens fattigste, som rammes særligt hårdt.

Underskrifterne afleveres til lederne af verdens lande op til det store klimatopmøde i Paris i december. Barack Obama, Angela Merkel, Lars Løkke Rasmussen og resten af lederne skal vide, at der er tusinder af klimakammerater, der kæmper for klimaet. Nu er det deres tur til at gå forrest!

Skriv under

Skriv under for en fair klimapolitik.