Støt

Café Nutid

Hvem og hvad er Café Nutid?

Events Bliv frivillig

Café Nutid er en non-profit café, der er drevet af unge frivillige. Her er der både plads til at fordybe sig i studierne, kridte danseskoene og lytte til lækker live-musik.

Du kan få økologisk kaffe til 15 kroner, du kan hænge ud med et spil i vores hyggelige kælder, du kan drikke kolde øl, og du kan møde vores seje frivillige, der står bag baren.

Med andre ord, så er der plads til alle i Café Nutid. Og vi glæder os til at se lige netop dig.

Kaffe med god samvittighed

Når du køber en kop kaffe eller en kanelsnegl, så går hele overskuddet til Folkekirkens Nødhjælps arbejde.

Café Nutid er nemlig en del af Folkekirkens Nødhjælps ungdomsorganisation Nødhjælpens Ungdom

Det er vi ret stolte af, for det betyder, at vi (og du) kan være med til at yde støtte til verdens fattigste. Folkekirkens Nødhjælp har rødder i den danske folkekirke og hjælper dem, der har allermest brug for det uanset tro, race, køn og politisk overbevisning.

Kom og sig hej

Åbningstider

Café Nutid
Studiestræde 24, kælderen tv. 
1455 København K 

Mandag: Lukket

Tirsdag:  9 – 20

Onsdag:  9 – 20

Torsdag: 9 – 20

Fredag:   9 – 22

Lørdag:   13 – 22

Søndag:  13 – 17:30

Da vi alle står bag baren fuldstændig frivilligt, så kan vi engang i mellem blive nødt til at holde en ekstra halv eller hel lukkedag, hvis vagtplanen ikke går op.

Men vi bliver kede af det, hvis du går forgæves, så hold øje på vores Facebook-side, hvor vi holder dig opdateret med ændringer i åbningstiderne.

Har du spørgsmål?

Vi har ingen telefon i caféen, så det er ikke muligt at ringe til os. Men du er altid velkommen til at svinge forbi Studiestræde 24 og tage en snak med de frivillige bag baren. Ellers kan du sende os en e-mail, så skal vi gøre vores bedste for at svare hurtigst muligt.

Vil du være en del af Café Nutid? Så læs mere om at blive frivillig

Handler det om PR, presse eller noget med hjemmesiden? Så skal du have fat i [email protected]

Vil du spille musik i Nutid eller har du andre spørgsmål om koncerter? Så skriv til [email protected]

Er du interesseret i andre typer events? Så skal din e-mail afsted til [email protected]

Spørgsmål om større samarbejder og lignende kan sendes til [email protected]