Homestay i Malawi

Maia og Malou skriver dagbog om deres tur til Homestay i Malawi.

Kære dagbog,

Morgenen startede med morgenmad kl 07.30 på Faza lodge i Jenda. Vi fik pomfritter, en skive tomat og et hårdkogt æg, for der var ikke nok spejlæg til alle.

Derefter pakkede vi vores rygsække og pakkede bussen. Vi elsker bussen. Det er det fedeste at køre på de lange bumlede veje i Malawis frodige natur. Det er en lille, hyggelig bus med sæder tæt op af hinanden. Vores bagage er pakket tæt nede på de bagerste rækker. Vi kører i vores bus hver dag, men det varierer hvor længe vi kører. Denne dag var en kort køretur på 1,5 time.

Vi drejede ind på den støvede plads foran Lwanjati Primary School. En stor flok glade børn kom løbende og bød os velkommen, med store smil. Vores kvindelige rejseleder, Rose, lærte alle pigerne, hvordan man bandt den traditionelle ”chitenje” (et stykke stof) . Vi lærte at bruge den som nederdel, taske, kjole, baby-sele og hovedbeklædning. Det var utroligt spændende at se og lære.

Men så var det tid til noget seriøst arbejde. Vi blev delt ud i 3 hold, og hvert hold fik en arbejdsopgave. Vores hold skulle bygge fundamentet af den nye skole som vi havde sponsoreret. Vi skulle blande en form for mørtel ud af cement og sand, stablede mursten og cement til muren. Vi arbejdede i den bagende sol. Én gruppe hentede vand 3 kilometer væk, på den traditionelle Malawianske måde, med en spand på hovedet. En anden gruppe legede, snakkede og spillede bold med eleverne på skolen. Alle eleverne var meget begejstrede for at vi kom og legede med dem.

Så var det tid til frokost.

Vi skulle have nsima med kylling, bønner og en traditionel salat – af græskar blade og tomat.

Se også: Krise efter krise rammer Malawi

Nsima er deres traditionelle ret, som de spiser morgen, middag og aften. Det er majsmel kogt i vand og rørt til en tyk masse, som mest af alt minder om en bolledej. Vi var med til at fælde træer til bål, koge nsima og slagte kyllingen. Vi spiste allesammen rundt om bålet.

Efter maden, var det tid til det længeventede ”homestay”. Homestay er et koncept der handler om at nogen tager ud og bor hos en familie fra en anden kultur. Det var det vi gjorde, ved at vi blev delt op to og to og tog med en familie ud og fulgte deres rutiner indtil morgenen efter.

Vi blev to og to, delt ud i hver vores Malawianske familie. Vi blev hentet på skolen af familiens far, og blev fulgt hjem til deres hus. ”Huset” var en murstensbygning på 5×5 meter. Der var et stråtag over og ingen døre eller vinduer. Huset var delt op i 2 rum. Èt var en ”dagligstue” med et par cykler og en tønde vand, mens det andet var et ”soveværelse” med en bambusmåtte på gulvet som seng.

Da vi ankom, satte faderen to træskamler på jorden foran huset. Familien samlede sig et par meter foran os, i en halcirkel. Her sad vi mens en ældre mand takkede os for at komme, og bad os velkommen. Det var en utroligt grænseoverskridende oplevelse at blive observeret på den måde.

Vi følte os en smule overflødige, mens vi kiggede på kvinderne arbejde. Vi spurgte om vi kunne hjælpe til med nogle huslige opgaver. Vi startede aftenen ud med at hjælpe kvinderne med at skrælle og skære græskarblade, hvilket var uroligt svært med en sløv rusten kniv.

I den lille ”landsby” vi boede i, var der ca. 10 børn, der skiftevis kom og sagde hej. Vi fandt vores værtsgaver frem, hvilket var en malebog, farveblyanter og sæbebobler til børnene. De gik med det samme ivrigt i gang med at farvelægge med os. Sæbeboblerne var også en stor succes. Børnene løb og legede med sæbeboblerne indtil bøtterne var tomme.

Faderen i familien bad os om at følge med ham hen til ”badeværelset”, som var en smal indhegning med et ”siv forhæng” der knap nåede os til brystet. Han tilbød os et bad. Det var en balje med varmt vand, og en blok sæbe. Vi vaskede hænder, arme og hår i vandet.

Så var det tid til aftensmad. Vi fik som sædvaneligt nsima, kylling og græskar salat, kyllingen havde de slagtet for vores skyld. Vi fik en stor portion, som vi overhovedet ikke kunne spise op. Vi skulle spise først, sammen med faderen, mens resten af familien kiggede på. Man kunne se hvor stolte de var over den mad de havde serveret, så vi fik helt dårlig samvittighed over ikke at kunne spise op. Da vi var færdige med aftensmaden, fik resten af familiemedlemmerne lov til at spise.

Resten af aftenen foregik foran bålet med faderen, der kunne et par sætninger engelsk. Vi fik vist et par billeder af vores egen familie, samt billeder af vores egne værelser, badeværelser og køkkener hjemme i Danmark. Faderen virkede meget interesseret i vores liv hjemme i Danmark.

Ca. klokken 21 var det sengetid, og vi lagde os ind på vores madrasser under det store myggenet og faldt hurtigt i søvn efter den meget hårde men spændende dag.

Kl 6.00 blev vi vækket af en galende hane. Radioen spillede og der var allerede gang i bålet. Vi pakkede vores myggenet og lagenposer ned i rygsækkene, og gik udenfor i den tidlige morgensol. Vi blev tilbudt grillede majs, mens vi sad og tegnede med børnene. Vi blev tilbudt endnu et bad, og vi sagde selvfølgelig ja. Klokken blev 07.45, og det var tid til at gå. Men faderen sagde at vi skulle vente 10 minutter før vi måtte gå. Da klokken blev 08.00 serverede han morgenmad. Rester fra gårsdagens aftensmad. Nsima og kylling. Efter et par minutter takkede vi, og sagde at vi blev nødt til at skynde os tilbage til skolen for at nå bussen.

Tilbage på skolen, havde vi i virkeligheden ikke så travlt som vi havde troet. Bussen var 2,5 time forsinket, så vi nåede at snakke om alle vores oplevelser med homestay og ligge og slappe af i solen. Alt i alt var det en udfordrende men spænende oplevelse at være på homestay.

Støt Folkekirkens Nødhjælp

Twitter LinkedIn Facebook