Frodige køkkenhaver vender udviklingen i Kenya

Da Grace fik en køkkenhave, fik hun muligheden for at brødføde sin familie og sende alle sine børn i skole.

© Bax Lindhardt

Grace og hendes familie behøver ikke længere at gå sultne i seng. En klimavenlig køkkenhave giver familien masser af afgrøder, som de både kan spise og sælge videre på det lokale marked. 

I det kenyanske højland går Grace Peto rundt og vander sin køkkenhave. Der er spinat, bønner og små duftende tomater. Under jorden gemmer der sig søde kartofler og kassava, og fyldige papajafrugter og grønne mangoer hænger ned fra træerne.

Grace Peto er stolt af sin køkkenhave. Hun passer og plejer den hver eneste dag, og hun ved, hvornår bestemte afgrøder skal høstes, og hvilke frø hun snart skal plante i jorden. Hun bruger aldrig kunstig gødning. I stedet bruger hun gedelort, som hun blander med blade og madaffald, fordi hun har lært, at det giver en næringsrig muldjord og det bedste resultat.  

Køkkenhaven brødføder hele familien, som består af otte børn, et par plejebørn, to børnebørn og en svigerfar. De grøntsager og frugter, der er i overskud, bliver solgt på det lokale marked og giver en lille og stabil indtjening, som kan bruges i husholdningen.

Barnebarnet Thaddeus på knap 2 år er med en tur i køkkenhaven. I dag leverer køkkenhaven mad nok til hele Graces familie.

En fortid med usikker fremtid

Men sådan har tilværelsen ikke altid været. Den 50-årige mor og bedstemor har i mange år kæmpet for at få mad nok til familien, og ofte måtte hun sende børnene sultne i seng. Grace Peto blev forladt af sin mand for 14 år siden, hvor hun netop havde født parrets ottende barn. I Kenya må kvinder ikke eje land, og derfor frygtede hun at blive smidt på gaden sammen med børnene.

”Min svigerfar har kæmpet for mig, og han sørgede for, at børnene og jeg kunne blive på den jord, som min mand ejede. I dag har vi papir på, at mine sønner ejer den, så nu kan ingen smide os væk,” fortæller Grace Peto.

I mange år forsørgede hun familien ved at finde arbejde som daglejer. Det vil sige, at hun hver dag skulle opsøge lokale landmænd eller små fabrikker i håbet om, at de havde brug for hjælp. Det gav en lille og meget usikker indkomst. Hver dag frygtede Grace Peto, at en i familien ville blive syg og få brug for medicin. Det ville være umuligt at skrabe penge sammen til lægehjælp.

SE OGSÅ: DANMARK SAMLER IND TIL KLIMALØSNINGER

Klimaresistent køkkenhave

Men for to år siden modtog Grace Peto hjælp fra Folkekirkens Nødhjælp til at anlægge en ny køkkenhave, og det har ændret tilværelsen for hele familien.

”Jeg var fuldstændig udkørt og vidste ikke, hvad jeg skulle stille op. Men så fik jeg undervisning i, hvordan jeg dyrker min køkkenhave, og nu har vi mad hele året rundt, og vi har nok til at sælge,” siger hun.

Grace Peto forklarer, at familien i forvejen havde en lille køkkenhave, hvor de især dyrkede majs og kassava. Men i løbet af de sidste fem år har klimaforandringerne skabt så store udsving i vejret, at tørkeperioderne er blevet længere, og regnen ofte kommer helt uventet og i store mængder. Derfor slog høsten ofte fejl, og familien måtte sulte i lange perioder.

Det er ikke længere tilfældet. I dag har Grace lært, hvordan hun får det bedste udbytte fra sin køkkenhave. Hun dyrker ikke længere kun majs og kassava men lader forskellige grøntsager og frugter gro for at sikre, at jorden holdes frugtbar. Grace har også lært at udplante og gemme frø til næste år, og så laver hun sin egen effektive gødning ved at blande gedelort med haveaffald.

”Hver eneste dag er jeg taknemmelig for alt det, jeg har. Jeg havde aldrig turde drømme om, at min familie og jeg kunne leve på den her måde. Vi skal ikke længere gå sultne i seng, og jeg tjener pengene nok til, at jeg har en opsparing, hvis vi bliver syge eller der sker andre uventede ting,” siger hun.

En brandvarm idé

Den spirende køkkenhave har givet Grace mere overskud og ro til at tænke længere ud i fremtiden. Og en dag fik hun en god ide. Hun byggede en ovn, som både fungerede som et traditionelt komfur til madlavning og som rugemaskine til kyllinger. Ovnens overskudsvarme holder familiens kyllinger varme om natten, hvor kyllingerne ellers risikerer at dø til kulden.

I dag producerer Grace masser af kyllinger, som hun også sælger på det lokale marked. Derudover har hun delt sin viden om kyllinge-ovnen med de andre kvinder i landsbyen, så næsten alle kvinderne i dag har en lignende ovn.

Grace holder gang i flammerne i hendes hjemmebyggede ovn. Hun har hjulpet andre kvinder i landsbyen med at lave lignende ovne, så de kan holde deres kyllinger varme om natten.

Fra køkkenhaven til universitetet

Grace Peto er gået sammen med andre kvinder i landsbyen og har lavet en låne-spare-gruppe. Den fungerer som kvindernes egen lille bank, hvor de kan spare op og ikke mindst låne penge til at investere i nye redskaber eller i frø og planter, som bedre kan klare det nye klima. De deler også ny viden og erfaringer med hinanden. Grace Peto fortæller, at gruppen har løftet hele landsbyen.

”Vi er meget stærkere i dag, end vi nogensinde har været. Vi kan sende vores børn i skole, og vi kan give vores døtre en uddannelse,” siger hun og lægger et ekstra tryk på ’døtre’.

Ligesom mange andre kvinder i landsbyen blev hun giftet bort i en tidlig alder og har kun gået i skole, til hun blev 14 år.

”Jeg har i dag to piger, som går på universitetet. De er begge gift, men det er et valg, som de selv har truffet. Det er jeg så stolt over, ” fortæller hun.


En ged ændrede livet for Grace og hendes familie

Grace modtog en ged fra Folkekirkens Nødhjælp, og nu behøver familien ikke længere at gå sultne i seng.
Twitter LinkedIn Facebook