Støt

Værste hungersnød i 10 år hærger Etiopien

Op mod 2 millioner risikerer at stå uden mad, hvis vi ikke handler nu

©Baz Ratner / Reuters / Ritzau Scanpix

350.000 mennesker i den konfliktramte region Tigray i Etiopien kæmper lige nu en hård kamp for at overleve.

Regionen er ramt af hungersnød, og flere millioner mennesker risikere at dø af sult, hvis de ikke får hjælp til at skaffe mad hurtigst muligt.

Så klar er meldingen fra FN’s humanitære chef, Mark Lowcock, og det er et billede, vi i Folkekirkens Nødhjælp godt kan genkende.

1,7 millioner er sendt på flugt

Sammen med lokale partnere uddeler vi fødevarer og basale fornødenheder til de hårdest ramte familier i regionen, og behovet for hjælp er enormt.

Siden november har Tigray-regionen været præget af voldsomme kampe mellem regerings- og oprørsstyrker, efter regeringen i samarbejde med nabolandet Eritrea i efteråret indledte en indsats for at drive oprørsgrupper ud af regionen.

Kampene har sendt knap 1,7 millioner mennesker på flugt i deres eget land, ligesom tusindvis har søgt tilflugt i nabolandet, Sudan. Her støtter Folkekirkens Nødhjælp også ofrene for konflikten med mad og husly.

Voldtægter og mord skaber desperation

De fleste har efterladt, alt hvad de ejede og har fået brændt deres huse og deres afgrøder af under den voldelige konflikt.  

Krigens rædsler og den akutte mangel på mad har gjort etiopierne desperate. De er sultne og de er bange. Mange har været på flugt i et halvt år. Mange er blevet voldtaget, og nogle har set deres familiemedlemmer blive slået ihjel.

Du kan gøre en forskel for de ofre, der lige nu er ramt af hungersnød og krig. Støt vores arbejde i Etiopien, og vær med til at sikre mad, beskyttelse og basal nødhjælp til mennesker ramt af krig og hungersnød.

Du kan støtte på følgende måder:

-          Donér et valgfrit beløb på MobilePay til 291919
-          Send en sms med teksten AKUT til 1911 og støt med 75,-
-          Brug formularen øverst på siden

Tak fordi du gør en forskel

Få skattefradrag for din donation

Vidste du, at du kan få skattefradrag for din donation? Læs mere her >