Her har kvinder uden mænd ingen værdi

I den irakiske flygtningelejr, Domiz, hviler kvinders værdi på deres mænd. Kvinder mister alle muligheder, hvis manden vil skilles eller dør.

© Jakob Dall

I den sandblæste irakiske horisont går en familie med deres geder og køer. Forest går manden. Bagved ham drengen. Så kommer køerne og gederne i kaotisk flok. Og til sidst kvinden og så døtrene.

Umiddelbart ville jeg ikke have taget notits af det billede. Men efter et ophold i flygtningelejren Domiz på grænsen mellem Syrien og Irak, står det klart, at det er udtryk for en hierarkisk orden, som stadig hersker flere steder i de kurdiske områder i Irak og Syrien.   

Her mister kvinder deres værdi, hvis manden vil skilles eller forsvinder. Her fordrer kulturen, at kvindens skole- og arbejdsliv slutter, når hun stifter familie. Her kan ægteskab kun opløses på mandens initiativ, og han kan slippe de familiære og økonomiske forpligtigelser, så kvinden står alene tilbage med ansvaret for børnene og med udsigt til et liv i armod og fattigdom.

Her er enlige kvinder allerlavest i det umenneskelige hierarki.

I denne portrætserie møder du Nermin, Aisha og Yusra, som kæmper imod en samfundsorden, hvor familiens værdi hviler på mandens tilstedeværelse.

21-årige Aisha Muhammed Ali og hendes fireårige datter Sherin bor hos Aishas forældre i et lille blikskur med hullede vinduesruder.

Aisha blev gift som 17-årig, men for nyligt valgte hendes mand at opløse ægteskabet, og Aisha blev påtvunget det utaknemlige prædikat at være en fraskilt kvinde.

”Mit liv er ødelagt, for her vil ingen have noget at gøre med en fraskilt kvinde. Jeg er uren nu, et udskud i samfundets øjne. Men jeg er jo kun 21 år.”

Aisha beskriver sin egen skæbne med tårer i øjnene og vrede i stemmen:

”Min ex-mand ville skilles, fordi vi manglede penge og ikke havde noget sted at bo. Nu har han sluppet sine økonomiske forpligtigelser og er startet på en frisk med en ny kvinde.”

I 2012 flygtede Aisha fra sin landsby uden for Damaskus, som var belejret af Islamisk Stat. Hun kom til flygtningelejren i Domiz som 13-årig og nåede at gå i skole fire år, inden hun blev gift.

Folkekirkens Nødhjælp hjælper i dag Aisha med at gøre sin skolegang færdig blandt andet med lektiehjælp og ekstra kurser. Hun har også taget Folkekirkens Nødhjælps førstehjælpskursus, så hun kan tjene penge ved at hjælpe syge og tilskadekomne i lejren.

”Jeg er glad for få muligheden for at gøre min skole færdig, men jeg er smerteligt bevidst om, at der ikke venter noget job på mig her på grund af mit ødelagte ægteskab. Det eneste, jeg kan gøre, er at dygtiggøre mig og klamre mig til håbet om at komme væk herfra – måske til Europa en dag. Jeg vil ikke have, at min datter skal vokse op et sted, hvor kvinder ikke har nogen værdi. Hun vil arve min skæbne, hvis vi bliver her,” slutter Aisha.  

Aisha Muhammed Ali på 21 år er blevet skilt fra hendes mand. Hun er eneforsørger for hendes 2-årige datter Sherin Muhammed. Skilsmisse er for kvinder forbundet med meget stigma, og Aisha har hverken udsigt til fast arbejde eller familie.

I 2012 flygtede Yusra Muhammed Ali og hendes mand med deres to børn fra bombardementer i Syrien. Undervejs blev Yusras mand tilbageholdt af det syriske regimes soldater. De beskyldte ham for at være terrorist, fordi han nægtede at kæmpe med regimet:

”Det var sidste gang jeg så ham. Jeg kan ikke beskrive, hvor meget jeg savner ham,” siger Yusra med sammenbidt mund og blanke øjne.

”I 2014 fik vi at vide af regimets folk, at han var død, men vi så ikke noget bevis for det. Så på gode dage klamrer jeg mig til håbet om, at han lever.”

Yusra fortsatte flugten med børnene. Med tabet af sin mand mistede hun ikke bare sin store kærlighed, hun mistede også sin værdi i samfundets øjne:  

”Som enke og enlig forsørger er det umuligt at få arbejde. Her er det manden, der deler sin anseelse med sin kvinde. Uden mand har jeg ingen anseelse.”

Yusra har først for nylig punkteret børnenes håb om, at deres far er i live. Men Muhammed og Helin på 10 og 11 år nægter at tro på, at han er død:

”Når børn ikke har en far i hjemmet, bliver de systematisk mobbet,” konstaterer Yusra.

Muhammed og Helin modtager traumebehandling og psykosocial hjælp på et aktivitetscenter i lejren, som Folkekirkens Nødhjælp støtter.

”Det er et fristed for dem, hvor de kan arbejde med deres sorg og måske slutte fred med deres skæbne,” siger Yusra med et efterfølgende inshallah, om Gud vil.

Der er 329 registrerede enker i Domiz, som i alt huser 27.000 flygtninge.

Yusra Muhammed Sayd Alis mand blev i 2012 bortført af det syriske regime. Tabet er manden har efterladt Yusra og hendes børn i sorg og fattigdom, og børnene får idag traumebehandling i et aktivitetscenter, som Folkekirkens Nødhjælp støtter.

På valentinsdag for to år siden blev Nermin Ramadan Kheder gift med Adnan. Hun fortæller om brylluppet med stolthed i stemmen og tilføjer, at hun har valgt, at hun ikke vil have børn med Adnan:

”Det er ikke fordi, jeg specifikt ikke vil have børn med Adnan, men i den her kultur er børn en måde at afholde os kvinder fra at få en karriere, og det kan jeg ikke leve med.”

Nermin arbejder for nødhjælpsorganisationen JORD, som Folkekirkens Nødhjælp samarbejder med.

”Jeg arbejder meget, men du har ikke nogen ide om, hvor meget jeg elsker mit arbejde. Alligevel bliver alle folk bliver ved med at spørge mig, hvorfor jeg arbejder, og hvorfor jeg ikke får nogle børn i stedet,” siger Nermin. 

Nermin er fra byen Derik, som kun ligger en times kørsel fra flygtningelejren i Irak:

”Jeg savner mit liv i Syrien ubeskriveligt meget, men jeg kan ikke vende tilbage. Min mand er militærnægter og derfor eftersøgt af regimet. Hvis jeg ender med at blive her, håber og tror jeg på, at jeg vil blive leder en dag. Så vil jeg bruge mine evner på at gøre noget godt for de mest udsatte kvinder her i lejren,” siger Nermin.

Støt Folkekirkens Nødhjælps arbejde i lande som Syrien

Nermin har valgt ikke at få børn, fordi moderskab ikke er svært foreneligt med en karriere i Irak og Syrien

Folkekirkens Nødhjælp støtter udsatte kvinder i flygtningelejren Domiz. I en erkendelse af at fraskilte, enlige og efterladte kvinder har ekstremt svære livsbetingelser, støtter Folkekirkens Nødhjælp dem økonomisk og tilbyder praktiske uddannelsesforløb, der kan give dem mulighed for forsørge sig selv og deres børn.

Twitter LinkedIn Facebook