Støt

Rohingyaerne flygter igen for at undgå tvangshjemsendelse

Aftalen mellem Myanmar og Bangladesh om hjemsendelse af de mange rohingya-flygtninge driver flygtninge til selvmord og på flugt igen.

©Tine Sletting Jakobsen

Torsdag d. 15. november planlægger myndighederne i Bangladesh at sende den første store grupper rohingya-flygtninge tilbage til Myanmar.

Både FN og en lang række nødhjælpsorganisationer, heriblandt Folkekirkens Nødhjælp, advarer om, at hjemsendelse nu er for tidligt og for farligt.

”Hvis Bangladesh gør alvor af planerne, sender man folk tilbage til nøjagtig det, de flygtede fra. Lige tilbage i armene på de mennesker, der har gjort de mest skrækkelige ting ved dem, siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp.

Hjem til hvad?

I sommeren 2017 drev voldsomme overgreb i Myanmar i løbet af ganske få måneder hundredtusindvis rohingyaer på flugt til nabolandet Bangladesh. FN talte om etnisk udrensning, Amnesty International om forbrydelser mod menneskeheden.

Siden har Myanmar hverken garanteret flygtningenes rettigheder eller retsforfulgt de ansvarlige for ugerningerne.

”Nu vil man sende rohingyaerne tilbage til det, de er flygtet fra. Til deres nedbrændte landsbyer og til de mennesker, der har voldtaget, dræbt og myrdet deres familie, venner og bekendte. Det er vanvittigt,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.

FNs flygtningehøjkommissær har indskærpet regeringen i Bangladesh, at hjemsendelse skal ske frivilligt, på et oplyst grundlag og med værdighed. Og foreløbig har ingen rohingyaer haft muligheden for at se og undersøge de forhold, de skal hjemsendes til.

FN har gjort regeringen i Bangladesh opmærksom på, at tvangshjemsendelse kan koste liv og være i strid med international lov. Det har regeringen foreløbig valgt at overhøre.

Se også: Longread: Rohingyaerne sidder fast i en statsløs fremtid

Vi og vores lokale samarbejdspartner, COAST Trust, arbejder med

  • Safe Spaces, traumecentre, hvor kvinder kan mødes og få krisehjælp
  • Brøndboringer og etablering af toiletter og baderum, hvor piger og kvinder kan vaske deres tøj og bade i sikkerhed og fri for nyfigne blikke
  • Uddeling af kontant nødhjælp, så folk kan købe det mest fornødne
  • Uddeling af hygiejnepakker til unge piger og kvinder
  • Møder med drenge og mænd for at forebygge kønsbaseret vold
  • Katastrofeforebyggelse i forbindelse med monsunen

Hvorfor en rohingya-flygtningekrise?

Selv om de muslimske rohingyaer har levet i Myanmar i århundreder, har de altid været en ildeset og forfulgt minoritet. De er aldrig blevet anerkendt som en af landets 135 befolkningsgrupper, og i 1982 fratog militærregimet rohingyaerne deres statsborgerskab, så de reelt blev statsløse. Siden er undertrykkelsen og overgrebene, både fra Myanmars hær og andre befolkningsgrupper, blevet værre og værre, og den massive undertrykkelse har radikaliseret mange unge rohingyaer.

Den aktuelle flygtningekatastrofe begyndte, da en rohingya-oprørsgruppe d. 25. august angreb en lokal politistation. Hæren indledte en modoffensiv, den selv kaldte ”en rydningsoperation”, godt hjulpet af militante buddhistiske grupper. Modoffensiven udviklede sig så voldsomt, at FN talte om ”et skoleeksempel på etnisk udrensning”. FN's Sikkerhedsråd har krævet øjeblikkelig handling fra regeringen.

Bliv en del af Folkekirkens Nødhjælp - Sammen gør vi en verden til forskel