Støt

Rohingyaer: Overlevelseskamp i monsunregnen

De første voldsomme regnskyl i dette års monsunregn har afsløret, hvor udsatte de omkring 914.700 rohingya-flygtninge i de bangladeshiske flygtningelejre er. Et uvejr, hvor 2/3 af en helt måneds nedbør faldt på fem dage ledsaget af voldsomme vindstød, ødelagde hjem og tilkørselsveje langt hurtigere end nødhjælpsorganisationerne kunne håndtere.

©Unicef/Roger Lemoyne

Monsunsæsonen er på sit højeste netop nu og medfører enorme ødelæggelser. Skrøbelige bambushytter bliver revet væk i jordskred og oversvømmelser, og veje og flugtruter er farlige at færdes ad. Regnen har allerede krævet sine første ofre og truer tusindvis af andre.

Folkekirkens Nødhjælp i fuld gang med at bygge bambus-broer, stier og trapper i de mest udsatte områder, så folk kan komme i sikkerhed i højereliggende områder, når oversvømmelserne rammer – og stadig nå frem til livsvigtige funktioner som sundhedsklinikker og markeder, når de lavtliggende områder er oversvømmede.

Samtidig er arbejder vi på at skabe ny infrastruktur de steder, hvor man arbejder på at genhuse de mest udsatte flygtninge.

Folkekirkens Nødhjælps indsats koncentrerer sig om at redde liv, beskytte mennesker mod vold og seksuelle overgreb og at gøre flygtningene livsvilkår mere robuste. Vi arbejder blandt de mest udsatte flygtninge, handicappede, ældre – og 80 procent af modtagerne er kvinder og børn, som er særligt sårbare i konfliktsituationer.

Se også: Longread: Rohingyaerne sidder fast i en statsløs fremtid

Vi og vores lokale samarbejdspartner, COAST Trust, arbejder med

  • Safe Spaces, traumecentre, hvor kvinder kan mødes og få krisehjælp
  • Brøndboringer og etablering af toiletter og baderum, hvor piger og kvinder kan vaske deres tøj og bade i sikkerhed og fri for nyfigne blikke
  • Uddeling af kontant nødhjælp, så folk kan købe det mest fornødne
  • Uddeling af hygiejnepakker til unge piger og kvinder
  • Møder med drenge og mænd for at forebygge kønsbaseret vold
  • Katastrofeforebyggelse i forbindelse med monsunen

Pres for hjemvenden

Det store antal rohingya-flygtninge har destabiliseret hele regionen, og Bangladesh, som selv er et fattigt land med store udfordringer, arbejder hårdt på at få flygtningene til at vende hjem.

I januar 2018 indgik Myanmar og Bangladesh en aftale om at sende rohigyaerne tilbage til Myanmar over en periode på to år. Men flygtningene frygter for at vende tilbage, og de humanitære organisationer advarer om, at betingelserne for sikker hjemvenden slet ikke er til stede.

Samtidig kræver UNHCR, at folk, der er flygtet fra vold i deres land, skal have sikkerhed og beskyttelse, og at enhver beslutning om at vende tilbage skal være frivillig og baseret på et frit og informeret valg.

Hvorfor en rohingya-flygtningekrise?

I løbet af ganske få måneder i sommeren 2017 flygtede hundredtusindvis rohingyaer fra voldsomme overgreb i Myanmar til nabolandet Bangladesh. FN talte om etnisk udrensning, Amnesty International om forbrydelser mod menneskeheden. Myanmar mente, at rohingyaerne udvandrede for at vinde verdenssamfundets sympati.

Selv om de muslimske rohingyaer har levet i Myanmar i århundreder, har de altid været en ildeset og forfulgt minoritet. De er aldrig blevet anerkendt som en af landets 135 befolkningsgrupper, og i 1982 fratog militærregimet rohingyaerne deres statsborgerskab, så de reelt blev statsløse. Siden er undertrykkelsen og overgrebene, både fra Myanmars hær og andre befolkningsgrupper, blevet værre og værre, og den massive undertrykkelse har radikaliseret mange unge rohingyaer.

Den aktuelle flygtningekatastrofe begyndte, da en rohingya-oprørsgruppe d. 25. august angreb en lokal politistation. Hæren indledte en modoffensiv, den selv kaldte ”en rydningsoperation”, godt hjulpet af militante buddhistiske grupper. Modoffensiven udviklede sig så voldsomt, at FN talte om ”et skoleeksempel på etnisk udrensning”. FN's Sikkerhedsråd har krævet øjeblikkelig handling fra regeringen.

Bliv en del af Folkekirkens Nødhjælp - Sammen gør vi en verden til forskel