© Bax Lindhardt Rabla sidder med sin veninde under et træ - Folkekirkens Nødhjælp

Om Folkekirkens Nødhjælp

Vi styrker verdens mest udsatte mennesker i kampen for en bæredygtig fremtid

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens mest udsatte i deres kamp for en bæredygtig fremtid og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Vi tager udgangspunkt i det enkelte menneskes situation og arbejder med respekt for menneskers rettigheder og ligeværd. Vi engagerer folkelige og politiske kræfter og påvirker beslutningstagere for at forbedre forholdene for verdens mest udsatte mennesker. Vi arbejder tæt sammen med kirkelige og andre partnere, ligesom vi eksperimenterer med alternative samarbejdsformer for at gøre den størst mulige forskel i verden.

Vi viser lederskab og fortsætter 100 års tradition for handlekraft og innovation. Ved at udvikle og afprøve nye løsninger sammen med frivillige, donorer og partnere, hjælper vi mennesker i nød til selv at skabe et bedre liv og håb om en bedre verden.

Vores arbejde udspringer af kristne værdier. Derfor udviser vi næstekærlighed, deler med verdens fattigste og hjælper mennesker i nød. Vi handler aktivt og modigt, når der begås uretfærdighed mod folk og når menneskers rettigheder bliver krænket.’

Hent vores globale strategi “Hope and action – in an age of disruption” og læs meget mere om, hvem vi er, vores arbejde og mål de kommende år.


Tak for jeres støtte i 2023!


Sammen om at hjælpe

Folkekirkens Nødhjælp arbejder tæt sammen med en lang række kirkelige organisationer og lokale partnere verden over, ligesom vi eksperimenterer med alternative samarbejdsformer for at gøre den størst mulige forskel i verden.

Vi udvikler og afprøver hele tiden nye løsninger sammen med frivillige, virksomheder, donorer og partnere, som hjælper mennesker i nød til selv at skabe et bedre liv og håb om en bedre verden.

Vi er en del af ACT Alliance – en alliance af flere end 140 kirker og humanitære organisationer verden over. Sammen er vi én af verdens fem største NGO’er. ACT Alliance arbejder med udviklings-, katastrofe- og fortalerarbejde i over 140 lande.

Folkekirkens Nødhjælp er en selvstændig organisation. Arbejdet finansieres ved indsamling, bidrag fra private, virksomheder, fonde og med penge fra blandt andet Danida, EU, FN-organisationer og internationale fonde.



Lær os bedre at kende