Støt

Sult sætter livslange spor

21.02.2013 by Anne-Mette Futtrup

©Edward Echwalu

Hvert 12. sekund dør et barn af sult. Set i lyset af det tal er den lille congolesiske pige Leya heldig. Hun blev så svag og underernæret under flugten fra krigen i DR Congo til flygtningelejren Rwamwanja i Uganda, at hendes mor Annet frygtede for sin lille datters liv.

Men de nåede frem til lejren, hvor Leya fik rent drikkevand, mad og behandling på en klinik for underernærede børn.

Dermed har Leya gode chancer for at vokse op som en almindelig pige, der kan lege og lære. Men havde hun ikke fået hjælp, ville hun i værste fald være død af sult og i bedste fald have døjet med de langtidseffekter, som sult og underernæring har på mennesker.

Sult hindrer udvikling

Verdens sult-tilstand
  • 868 millioner mennesker lever med daglig sult, det vil sige en ud af otte mennesker på kloden.
  • Flere end 60 % af dem, der sulter, er kvinder og børn I udviklingslandene kan 60 % af dødsfald for børn under fem år kædes sammen med lav kropsvægt.
  • Hvert 12. sekund dør et barn af sult.
  • Undervægt er den primære årsag til sygdomme i udviklingslandene.

Sult er den største hindring for, at mennesker og samfund udvikler sig. Det skyldes, at sult står i vejen for vækst, velstand og fred i verden.

Og at mangel på mad og kronisk underernæring nedsætter børn og voksnes fysiske, mentale og åndelige udvikling. Voksne, der sulter, har vanskeligt ved at deltage i et aktivt samfundsliv.

Børn, der sulter, har sværere ved at lære og følge med i skolen. Og for pigers vedkommende gælder det, at er de underernærede de første to leveår, har de større risiko for problematiske fødsler og at død i barselsseng.

På sigt betyder det derfor, at et samfund mister mange menneskelige ressourcer.

Forskning tyder på, at langtidsproblemerne begynder tidligt, og at fostertilstanden og de første leveår er utrolig vigtige for, hvad der på længere sigt sker med et barn.

Hvis moderen er svært underernæret, føder hun ofte børn med lav fødselsvægt, og de små børn har 20 % større risiko for at dø, før de fylder fem år. De, der overlever, har en større risiko for at forblive fejlernærede og få indlæringsvanskeligheder. 

Se også: Quinoa trodser tørken i Etiopien. En afgrøde, der redder liv.

Sult og fejlernæring:

  • Sult: Et menneske, som får for lidt mad over en lang periode, mister både fedt og såkaldt ’mager kropsmasse’, som er alt det, der ikke er fedt. Det vil sige, at også muskler og organer svinder ind. Mennesket dør, når det har mindre end 50 procent mager kropsmasse tilbage, eller hvis det når ned
    på et BMI under 10.
  • Underernæring: Når kroppen ikke får energi nok til at opretholde sine funktioner, er der tale om underernæring. Man kan altså føle sig mæt og alligevel være underernæret.
  • Fejlernæring: Når madens kvalitet er for ringe og ikke indeholder vitaminer og mineraler i den rigtige sammensætning og tilstrækkelige mængder, er der tale om fejlernæring. Man kan både blive for tyk og for tynd af forkert ernæring. 
  • Særligt mangel på zink-, jern- og A-vitamin har konsekvenser. For lidt zink og jod hæmmer immunforsvaret og hjernens udvikling. Jernmangel giver blodmangel og bevirker, at ilten ikke transporteres godt nok rundt i kroppen med blodet. Det hæmmer kroppens udvikling. A-vitamin er for eksempel meget vigtigt for synet.

Se også: Red liv. Opbyg samfund. Bekæmp ulighed.