Støt

Bedstehjælpen hjælper

21.10.2013

©Martin Schubert

To kirgiske kvinder, Galina og Raisa, står foroverbøjet over det, der skal blive til en dyne. Ansigterne er rynkede, og når de griner, afsløres halve tandsæt. Benene er heller ikke, hvad de har været. Alligevel indtager de to kvinder alverdens stillinger, mens de forsøger at blive enige om, hvordan dynen bedst laves.

De lyder som et gammelt ægtepar, som de går rundt og diskuterer – og gang på gang afbrydes diskussionen af vittigheder og kærlig latter.

Uden for sidder resten af de to kvinders gruppe og strikker i solen. De er alle i gang med det, der kaldes en indkomst genererende aktivitet. Som en del af selvhjælpsgruppen ’Cheryumushki’ laver de forskellige former for håndarbejde, der hjælper dem til at skabe en indkomst.

Men vigtigst af alt får de hjælp til at støttehinanden i de svære tider. Og de får mulighed for at grine igen.

De ældre er alene tilbage

Kvinderne i Cheryumushki får, ligesom 69 andre selvhjælpsgrupper i Kirgisistan, støtte gennem Projekt Bedstehjælp. Arbejdsløsheden er høj i landet, og derfor er mange yngre borgere rejst til udlandet for at arbejde.

Gennem selvhjælpsgrupperne får de ældre, hvoraf mange er blevet alene, støtte til mad, kurser i sundhed og i hvordan man bruger en computer. De lærer også at lave forskellige slags håndarbejde, der kan hjælpe dem til at skabe en indtægt – hvis det sælges på markedet.

Men det har været en prøvelse for mange.

”I starten var det meget hårdt for selvhjælpsgrupperne .De gik fra at være lærere og ingeniører til at skulle sælge,” siger Igor Litvinov fra Folkekirkens Nødhjælpspartner ADRA (Social omsorg og lobby for pensionister).

Har ingen tilbage

En time inden gruppen mødes, sidder vi hos Valentina Savchenko. Hun tager et viskestykke frem og tørrer tårerne væk fra ansigtet.

Projekt Bedstehjælp

Bedstehjælp er et samarbejde mellem Ældre Sagen og Folkekirkens Nødhjælp, som støtter Kirgisistans ældre borgere, hvoraf mange lever under fattigdomsgrænsen.

Projektet støtter hvert år 70 selvhjælpsgrupper med cirka 10 ældre kirgisere per gruppe.

Gennem grupperne får de ældre, udover hårdt tiltrængt økonomisk støtte, et uvurderligt socialt netværk.

Læs mere på www.nødhjælp/Kirgisistan

”Jeg har ingen tilbage,” græder hun.

Både Valentinas to sønner og hendes mand er døde, og de sidste par år har hun boet alene i det lille hus i Bisjkek. Hun vil helst ikke tænke tilbage på tiden, før hun kom med i gruppen.

”Jeg prøvede bare at finde mad. Pensionen var ikke nok. Jeg måtte låne penge til at begrave min mand og min ene søn,” siger Valentina.

Efter hun kom med i gruppen, fandt hun også venner, der nu støtter hende og lytter til hendes problemer.

Da vi efter besøget kommer hen til gruppen, lyser Valentinas før så triste ansigt op i et smil. Lynhurtigt overtages den barske hverdag af glæde og latter.

Fattigdomsgrænsen er for lav

I Kirgisistan lever 40 procent af befolkningen under fattigdomsgrænsen. Men i virkeligheden lever langt flere under fattigdomsgrænsen.

”Regeringen sætter fattigdomsgrænsen så lavt, at mange er over den,” siger Iulia Salomatina fra Ressource Center for Elderly (Ressource Center for Ældre), en af Folkekirkens Nødhjælps partnere. Mange af pensionisterne får udbetalt 5-600 kroner om måneden.

Men Ressource Center for Elderly har regnet ud, at de har brug for omkring 900 kroner til at kunne overleve.

”Baseret på de udregninger, har vi bedt om at få hævet pensionen til 900 kroner om måneden. Det er nu havnet hos finansministeriet, men de har ikke svaret,” siger Iulia Salomatina.

Bliver skør af at være alene

Da selvhjælpsgruppen samles, går snakken om en af gruppens fraværende medlemmer. Hun er syg og er netop blevet udskrevet fra hospitalet. Gruppemedlemmerne ville have besøgt hende i dag, men hendes datter har sagt, at hun har brug for hvile. Det er ikke sikkert, de får hende at se igen. Hurtigt bliver den triste stemning afløst af vittigheder og latter. De er gode til at tale med hinanden om seriøse emner, men det er også vigtigt at bevare optimismen.

”Jeg er meget taknemmelig over, at Gud gav mig denne gruppe, for vi kan lave jokes med hinanden. Ellers bliver man skør af at være alene,” siger Galina Denisova.

Skal gå aktivt ind i det

Når der skal findes medlemmer til selvhjælpsgrupper, skal de være fra en bestemt kategori af mennesker. Det fortæller Igor Litvinov fra ADRA. Han deler den fattige del af befolkningen i Kirgisistan op i tre grupper. Den første gruppe er de selvstændige mennesker, der kan klare sig selv – for eksempel ved at stå på gadehjørnerne og sælge mælk. De behøver ikke hjælp.

Den anden gruppe er dem, der har et behov og et drive til at gøre noget for sig selv. De er oplagte, når der skal dannes selvhjælpsgrupper.

Den sidste gruppe er de helt passive, som ikke har ressourcerne til at gå ind i det.

”For at lave selvhjælpsgrupper, må man have nogen, der går aktivt ind i det,” siger Igor Litvinov.

Bor med handicappet datter

Da det ugentlige møde i selvhjælpsgruppen er slut, går Roza hjemad. I den trange lejlighed venter hendes 42-årige datter Galia.

I modsætning til mange af de andre ældre medlemmer af selvhjælpsgruppen, er Roza nemlig ikke alene. Hun bor sammen med Galia, som er handicappet og ikke kan bo for sig selv. Det er hårdt at brødføde sin voksne datter udelukkende på en pension, og derfor har Roza taget et job som rengøringsassistent.

Rozas mand er død, og hendes voksne søn støtter hverken hende eller Galia.

”Først måtte jeg begrave min mand. Jeg troede, at min søn så ville støtte os, men det gør han ikke,” fortæller Roza og tørrer en tåre væk.

Men i selvhjælpsgruppen har Roza mulighed for at få støtte til at klare sig igennem hverdagen. På Galias fødselsdag kom hele gruppen ud for at fejre hende.

”Jeg er glad for at være med i gruppen, for vi støtter hinanden. Her får jeg den moralske opbakning. I kan selv se, hvor sjovt vi har det,” siger Roza.

Læs mere om vores arbejde her.