Bliv leverandør
© Peter Høvring

Bliv leverandør i Folkekirkens Nødhjælp

I Folkekirkens Nødhjælp er vi altid interesseret i at udvide vores leverandørdatabase, og vi opfordrer derfor leverandører, der kan leverer kvalitetsvarer til konkurrencedygtige priser til at registrere deres virksomhed og produkt i vores database.

For at sikre vores evne til at operere i konfliktområder og støtte vores udviklingsprojekter, stiller vi høje krav til vores leverandører. For at blive leverandør til Folkekirkens Nødhjælps katastrofeindsatser og udviklingsprojekter er det derfor et krav, at virksomheden har kapacitet og evne til at operere i et komplekst og skiftende udviklingsmiljø og leve op til høje standarder.

Vi går ikke på kompromis med kvalitet, etik, pris og leveringstid. Ligeledes forventer vi, at vores leverandører er professionelle, pålidelige, ansvarlige, og kan levere kvalitet til tiden.

Sådan bliver du leverandør

For at blive leverandør, skal nedenstående ’leverandør formular’ udfyldes og indsendes sammen med anden relevant dokumentation og evt. produktbrochurer til Folkekirkens Nødhjælp. Kun ansøgninger med fyldestgørende information og dokumentation vil blive godkendt og registret i databasen.

Leverandørformularen kan downloades her (119,00 kB)

Udfyld og send formularen til procurement@dca.dk eller Folkekirkens Nødhjælp, Indkøb og Logistik, Nørregade 13, 1165 København K.

Vi gør opmærksom på, at en registrering som leverandør i vores database ikke garanterer, at leverandøren bliver inviteret til at byde på alle relevante udbud. Vi forbeholder os samtidig ret til at slette en leverandør fra databasen, såfremt denne ikke har formået at levere konkurrencedygtige tilbud, ikke lever op til vores standarder eller ikke overholder tidsfrister.

Derudover vil brud på vores Generelle Betingelser for indkøbsaftaler og Etiske Kodeks medføre sletning fra databasen.