Netværk
© Maja Bjørnskov Gram

Netværk

Bekæmpelsen af korruption sker på flere forskellige fronter:

For det første skal alle led i vores arbejde leve op til bestemte krav, hvad angår åbenhed, ansvarlighed  og "accountability".

For det andet skal vi udadtil bidrage til at fremme bevidstheden om korruption og forventningen om åbenhed.

Folkekirkens Nødhjælps HAP-certificering og medlemsskab af Transparency International er to af måderne, hvorpå vi forsøger at gøre dette.

HAP-certificering

Folkekirkens Nødhjælp har fået et blåt stempel af Humanitarian Accountalility Partnership, som er en international certificeringsorganisation, der certificerer humanitære organisations arbejde og arbejdsmetoder.

Det engelske ord ”accountability” dækker over god forvaltningspraksis og ansvarlighed.

Som humanitær organisation skal vi stå til regnskab overfor vores modtagere af udviklings- og nødhjælp.

Dette gør vi blandt gennem at have klagesystemer, hvorigennem de, der modtager nødhjælp, kan klage og ved at have ledelsessystemer, der understøtter dette.

HAP er et af redskaberne til større åbenhed - og som sådan også et redskab i bekæmpelsen af korruption.

Transparency International

Et af kodeordene for at bekæmpe korruption er gennemsigtighed.

Som en del af vores arbejde med anti-korruption er Folkekirkens Nødhjælp medlem af Transparency International Danmark.

Transparency International er en international sammenslutning stiftet i 1993 bestående af over 90 nationale afdelinger overalt i verden, som deler det samme formål; at bekæmpe økonomisk korruption og bestikkelse.