sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Y’s Men donerer 848.699 kroner til Folkekirkens Nødhjælp
Print
På sin regionskonference i Frederikshavn lørdag den 16. juni 2012 donerede Y’s Men International, Region Danmark, et beløb på 848.699 kroner til Folkekirkens Nødhjælp. Pengene går til projekt Bedste Hjælp i Malawi.
20.06.2012 af Folkekirkens Nødhjælp
Aisha fra Malawi, 60 år og bedstemor til 5 børnebørn

I Malawi, i det sydlige Afrika, er en generation af forældre døde af HIV/AIDS. Bedsteforældrene sidder nu med ansvaret for børnebørnenes opvækst og skolegang.

Mange af børnene er selv smittet med HIV/AIDS, men muligheden for medicinsk behandling vinder heldigvis frem.

Bedsteforældrenes kræfter og ressourcer bliver endnu engang afgørende for en opvoksende generation. Det sker på et tidspunkt, hvor bedsteforældrene – under normale forhold – ville kunne se frem til at blive hjulpet og passet af egne børn.

Bedsteforældrene har brug for penge til reparation og opbygning af huse med ordentlige faciliteter, herunder vand og sanitet.

De har brug for støtte til at investere i en ged, en køkkenhave eller en flok høns til at forbedre livsvilkårene, så børnene kan få sund kost og råd til at gå i skole.

Om livet som ældre i Malawi siger Aisha, 60 år og bedstemor til  5 børnebørn:

”Som ældre i Malawi i min situation giver man mere end man får. Man skal hver dag finde kræfter og energi som man ikke har. Man må strække sig langt og der er ikke tid til at slappe af. Som yngre så jeg frem til alderdommen. Jeg forventede at jeg skulle hvile og modtage. Men jeg har fem børn at tage mig af nu. Det er min kærlighed til dem som giver mig energi til at give”.


Artikler ud fra emne