Som optakt til World Aids Day inviterer Folkekirkens Nødhjælp til et eftermiddagsseminar om ledelsesansvar og hiv/aids.
Seminaret finder sted fredag d. 30. november kl. 13-15 i vores lokaler i Nørregade 15 i København.
Ledelse er årets tema for den internationale World Aids Day, og seminaret fokuserer yderligere på ledelse i forhold til hiv og aids blandt sårbare børn og unge, hvilket også bliver temaet for Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling i 2008.
Det foreløbige program
-
13.00-13.15 Velkomst og præsentation af mødets tema v. Henrik Stubkjær, Generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp.
-
13.15-13.30 Indlæg v. udviklingsminister Ulla Tørnæs
-
13.30-13.45 Indlæg v. Dr. Gudjón Magnússon, tidl. Director of Division of Health Programme, WHO Europe.
-
13.45-14.00 Indlæg v. Alexander Tsekhanovich, Director General of the Humanitarian Action Fund, Folkekirkens Nødhjælps partner i Skt. Petersborg.
-
14.00-14.30 Spørgsmål og debat
-
14.30-14.45 Pause
-
14.45-15.15 Præsentation af Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamlingstema ”Sårbare børn og unge”.
Deltagelse er gratis. Tilmelding sker pr. mail til Sigrid Bjerre Andersen, sba@dca.dk.
