sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Voldsom tropisk storm gør 700.000 hjemløse
Print
Cyklon i Indien jævner huse med jorden og gør 700.000 mennesker hjemløse. Folkekirkens Nødhjælp støtter hjælpearbejdet med over halvanden million kroner
16.04.2010 af Peter Høvring

En indisk kvinde med barn foran sit ødelagte hus i landsbyen Mohonpur, Foto: REUTERS/Rupak De Chowdhuri

En voldsom tropisk storm med vindstød op imod 125 km/t har ramt tre stater i det østlige Indien - Bihar, Vestbengalen og Assam. Det er alle områder, hvor Folkekirkens Nødhjælp arbejder i forvejen.

Der meldes foreløbig om 120 dræbte og 200 sårede, men tallet kan meget vel stige, efterhånden som hjælpearbejderne kommer ud til de fjernest liggende landsbyer, som i øjeblikket er afskåret fra omverdenen.

Stormen var så kraftig, at de traditionelle stråhytter blev blæst omkuld, bliktage blev revet af og træer blev rykket op med rode. 700.000 mennesker menes at være blevet hjemløse.

Elmaster er væltede, og store områder er uden elektricitet eller telefonforbindelse. Tusinder af hektar afgrøder er ødelagt. Regeringen har endnu ikke det fulde overblik over katastrofen.

Erfarne partnere planlægger indsatsen

Regeringen har allerede annonceret en hjælp til de berørte, men der er stadig behov for en indsats. Gennem to stærke katastrofepartnere i ACT Alliancen er Folkekirkens Nødhjælp allerede involveret i planlægningen af katastrofeindsatsen.

Fra dansk side er der afsat 1,6 millioner kroner til arbejdet. Beløbet kanaliseres gennem to lokalt funderede CASA og LWF, der har en meget lang erfaring med katastrofearbejde i Indien.

Ved den slags katastrofer er det vigtigt at sørge for husly, mad og rent vand. Dertil kommer hygiejneartikler og medicin. Den nuværende katastrofe adskiller sig ikke væsentligt fra de storme, som rammer området i denne tid – udover at den var væsentligt kraftigere.

Den hurtige reaktion fra Folkekirkens Nødhjælps side skyldes dels en varehjælpsbevilling, dels at der altid er en pulje af uøremærkede midler til rådighed til netop en hurtig katastrofeindsats.

Midlerne til dette kommer blandt andet fra private givere.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne