sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Villy Søvndal på besøg i Libyen
Print
Udenrigsminister Villy Søvndal besøgte Tripoli for at åbne Danmarks nye repræsentationskontor.
22.02.2012 af Tobias Moe
© Folkekirkens Nødhjælp
Programchef for minerydningen i Libyen, Knut Furunes, forklarer udenrigsministeren om arbejdet.

Udenrigsminister Villy Søvndal besøgte Libyen den 19. februar, fordi Danmark skal åbne et repræsentationskontor i hovedstaden Tripoli.

Folkekirkens Nødhjælps minerydningsfolk var med til at tage imod og demonstrerede, hvordan rydningen af ammunition foregår. Søvndal er begejstret for indsatsen:

”Folkekirkens Nødhjælp og Danish Demining Group yder en meget imponerende professionel indsats her i Libyen, hvor befolkningen er hårdt ramt af konflikten. Børn er særligt udsatte, og det er en rigtig god investering at fjerne skidtet, inden det gør mere skade,” sagde ministeren.

Kontor godt for udviklingen

Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet med ammunitionsrydning i Libyen siden maj 2011. Vi har sikret 2500 bygninger, heraf flere skoler, hospitaler og butikker, og 284 private huse i forstæderne.

Derudover har vi ryddet store mængder landbrugsjord i Bani Walid, Dafniya og Zlitan, som nu igen kan dyrkes. I alt har minerydderne fjernet flere end 2400 stykker ueksploderet ammunition.

Richard MacCormac, minerydningschef i Folkekirkens Nødhjælp, glæder sig over Udenrigsministeriets nye kontor, som han mener kommer til at bidrage til udviklingen af det libyske samfund. Men han understreger, at minerydningsarbejdet langt fra er tilendebragt - en melding, som folkene i Tripoli gav videre til udenrigsministeren:

”Det er vigtigt, at vi fortsætter indsatsen. Libyerne har været meget aktive, og mange har frivilligt hjulpet med at rydde de farlige våben. Men de har fortsat brug for professionel træning og assistance for at få løst denne enorme opgave,” siger Richard MacCormac.

Folkekirkens Nødhjælp håber at kunne blive i Libyen til tidligst udgangen af 2012.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne