sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

"Vi spiser ikke græs"
Print
Den korte regntid i Etiopien har fået græsset til at gro, og der er vand til overlevende husdyr. Men der er ingen mad at spise for den sult-ramte befolkning.
25.11.2011 af Malene Haakansson
© Sofia Wraber
I Gayo landsby i Dhas distriktet i det sydlige Etiopien har Folkekirkens Nødhjælp blandt andet uddelt mad til 800 mennesker i tre måneder.

En stor kop majs og en bunke kål, som gror vildt, er alt, hvad familien Wariyo på syv får at spise om dagen i landsbyen Madhacho i det sydlige Etiopien.

Familien mistede seks køer under den værste tørke i 60 år på Afrikas Horn og har nu en ko og nogle får tilbage.

Den korte regntid har ellers fyldt brønde og vandbassiner op med vand, og der er græs til de overlevende husdyr. Men mad til den hårdtprøvede befolkning er der ikke meget af.

”Selvom der er grønt, sulter folk. Der er ikke noget at spise. Befolkningen er fuldstændig afhængig af hjælp udefra,” siger international chef i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen.

Hun er netop kommet hjem fra Etiopien, hvor hun har besøgt de hårdest ramte sult-områder og set resultatet af de mange projekter, som blandt andre danskerne har støttet.

Danskernes støtte har gjort en kæmpe forskel.

Befolkningen i de hårdest ramte områder har brug for nødhjælp frem til den lange regntid, som forventes at begynde i midten af marts måned. Den korte regntid stopper om et par uger.

Stort behov for nødhjælp

Birgitte Qvist-Sørensen besøgte blandt andet en maduddeling i Dhas-distriktet, som er støttet af penge fra den store danske tv-indsamling Afrika Nu!

Det består nødhjælpen af

En nødhjælpspakke til en person i en måned består af:

15 kilo majs, 1,5 kilo bønner, 1,6 kilo famix (kosttilskud til børn), 0,45 liter madolie

”De mennesker jeg talte med var desperate. De har ikke noget at spise. Og som en kvinde sagde; vi spiser ikke græs. En kvinde havde gået i fire timer for at komme hen til maduddelingen,” fortæller hun.

Det officielle antal af sultne i Etiopien, som har brug for akut nødhjælp, er stadig 4,5 millioner mennesker, men det reelle antal er meget højere.

I Dhas-distriktet alene vurderer de lokale myndigheder, at udover de 10.764 mennesker, som er på regeringens officielle nødhjælpsliste, er der yderligere 10.000, som har brug for nødhjælp.

Folkekirkens Nødhjælps partner vurderer, at alle 52.962 indbyggere i distriktet har brug for nødhjælp.  

Støt nu

Du har mulighed for at støtte på to måder:

Forebyggende indsats har givet gode resultater

Udover at yde nødhjælp har Folkekirkens Nødhjælp også haft travlt med at udgrave vandbassiner og reparere brønde, som kunne opsamle regnen.

Arbejdet er blevet udført af lokalbefolkningen, som enten har fået mad eller kontanter for deres arbejdskraft, som de har kunnet leve af i løbet af tørken.

”Årsagen til at vi har kunnet overleve er ellaen (traditionel brønd red.). Hvis ikke den var blevet repareret, ville vi være vandret til et andet sted,” fortæller hyrden Halkano Adi fra landsbyen Borbor i Dhas-distriktet.

© Sofia Wraber
Vandbassin i Magole. Nu kan kvinderne hente vand tæt på i stedet for at gå i fire timer.

150 mennesker har haft arbejde i seks måneder. Den traditionelle brønd kan give vand til 1500 husdyr og 500 familier pr. dag.

”Danskernes støtte har gjort en kæmpe forskel. De steder hvor Folkekirkens Nødhjælp har haft en forebyggende indsats, er hyrdefolket blevet i deres landsbyer. Det er enormt vigtigt, fordi mulighederne for at overleve i et område, som man kender, er større end i en flygtningelejr, hvor man er mere sårbar,” slutter international chef i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne