De har fået det ene løfte efter det andet – den fattige familie i Etiopien, hvor hver dag er en kamp for overlevelse. Hvor børnene må gå sultne i seng. Hvor tørken hærger, og kvæget dør.
Som verdenssamfund har vi stået sammen skulder ved skulder og højtideligt lovet at hjælpe dem ud af fattigdommen – blandt andet med vedtagelsen af 2015-målene i 2000.
Nu hvor Danmark har besluttet at skære i u-landsbistanden bryder vi det løfte. Vi berøver familien den sæk såsæd, der skal sikre dem mad til næste år.
”Det handler ikke bare om penge og procenter. Det handler om mennesker. Nedskæringerne betyder mere fattigdom, flere flygtninge, mindre frihed og mindre fred,” siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær.
I 2005 underskrev Danmark sammen med resten af EU en hensigtserklæring om, at EU's samlede udviklingsbistand skal nå op på 0,56 procent i 2010, og 0,7 procent i 2015.
(Kilde: European Council Meeting, July 15 2005 )
Samtidig forpligtede den danske regering sig til at sikre, at Danmark ikke kommer under 0,8 procent af BNI i udviklingsbistand i de kommende år.
”Men hvad kan familien fra Etiopien bruge det løfte til nu?”
”Det er ufatteligt, at regeringen ikke har større fantasi end at tage fra de fattigste. Det er ikke bare penge på en pressekonference. Det er liv og død for familier i Etiopien og andre af verdens fattigste befolkninger,” siger Henrik Stubkjær fra Folkekirkens Nødhjælp.
”Med beslutningen om at skære i u-landsbistanden mister vi i Danmark vores førerposition på udviklingsområdet. Og værre er: Vi giver andre lande legitimitet til at gøre det samme”.