| 2015 Målene |
|---|
|
For ti år siden døde omkring 396.000 mennesker i Afrika af mæslinger. I 2006 var det tal faldet til kun 36.000. Antallet af hiv-smittede i verden er faldet med 30 procent på 12 år. Og i Vietnam er flokken af sultende og underernærede børn mere end halveret fra 1991 til 2005.
Succeshistorierne vil ingen ende tage, når man kigger på de seneste udviklingstal fra FN. Det går faktisk fremad. Men det glade budskab er ikke nået frem til danskerne, viser analysebureauet Capacents ny befolknings-undersøgelse: ”Frem mod den fælles 2015-kampagne”.
83 procent tror i mindre grad eller i nogen grad på, at der sker fremskridt med at udrydde global fattigdom. Kun en procent svarer i høj grad. Til spørgsmålet om det en dag vil lykkedes at udrydde størstedelen af verdens sult, fattigdom og nød svarer 80 procent nej og kun 12 procent ja.
Det negative syn på verdens tilstand kan blandt andet forklares med danskernes manglende viden om forholdene i ulandene. En undersøgelse foretaget i 2007 af Catinét Research A/S på vegne af en række FN-organisationer og de nordiske udenrigsministerier viser, at ni ud af 10 danskere tror, at levestandarden for verdens fattigste er langt dårligere, end den faktisk er. For eksempel svarede kun en procent rigtigt på spørgsmålet om, hvor mange børn der går i skole i u-landene.
Sammenligner vi os med de nordiske lande, er danskerne de mest skeptiske. Dobbelt så mange nordmænd som danskere tror, at det er muligt at halvere verdens fattigdom.
Et wake-up call
Vores uvidenhed, manglende håb og tro på at fattigdom kan bekæmpes, overrasker og forskrækker u-landsorganisationerne.
”Det kan skubbe danskerne over i en tilstand af apati. At udviklingsbistand alligevel ikke nytter noget,” siger Thomas Ravn-Pedersen, der er kampagneleder i en ny oplysningskampagne om FN’s 2015 Mål.
Der er brug for et wake-up call til alle u-landsorganisationer og Danida. De har ikke været gode og modige nok til også at fortælle, når det går godt med at bekæmpe fattigdom, mener Thomas Ravn-Pedersen.
Det udsagn er kommunikationsekspert Frederik Preisler, partner og direktør hos reklamebureauet Mensch, enig i.
”De har jo tegnet et billede af, hvor forfærdeligt det står til for at appellere til danskernes omsorgs- og hjælpe-gen. Mediernes dækning spiller selvfølgelig også en rolle, men det hjælper ikke at sætte sig ned og klynke over mediernes måde at arbejde på. Sådan er det bare, og det fritager ikke Danida og nødhjælps- og udviklingsorganisationerne for ansvaret og skylden for, at danskerne har et negativt billede.”
”Organisationerne og Danida kender ikke forskellen på information og kommunikation, og derfor kommunikerer de for dårligt,” lyder kritikken fra reklamebureauet, som laver opgaver for blandt andre Røde Kors, SKAT og Politiken.
Vurderingen bakkes op af danskerne i Capacent undersøgelsen ”Frem mod den fælles 2015-kampagne”, hvor 44 procent mener, at ulandsorganisationerne i mindre grad er gode til at dokumentere effekten af deres arbejde.
Vi gør det ikke godt nok
Kritikken går lige ind hos både Folkekirkens Nødhjælp og Mellemfolkelig Samvirke/ActionAid Danmark.
”Vi kan helt sikkert blive meget bedre til at fortælle om fremskridtene. Meget af vores kommunikation har været forbundet med indsamlings-aktioner, hvor kommunikationen oftere handler om, at det ikke går så godt, og derfor har vi brug for danskernes støtte,” siger Lisbeth Engbo, pressechef hos Folkekirkens Nødhjælp.
I 2006 halverede regeringen Danidas oplysningsbevilling, som de store udviklingsorganisationer blev afskåret fra at søge. Højst to procent af projektpengene til de store udviklingsorganisationer fra Danida må nu bruges på oplysning. Hos MS/ActionAid Danmark betød nedskæringen et farvel til forlagsvirksomhed, bibliotek og skoletjeneste.
”Den mere kontinuerlige kommunikation om u-landsforhold er stoppet. I MS brugte vi oplysningspengene på at kommunikere om årsager til fattigdom og gav politisk baggrund til debat. Men også dengang var vi for dårlige eller for ydmyge til at fortælle om vores resultater,” siger Vibeke Vinther, kommunikationschef hos MS/ActionAid Danmark.
Lige som Folkekirkens Nødhjælp tager hun undersøgelsernes resultater til efterretning.
”Danskernes manglende u-landsviden og tiltro til, at fattigdom kan udryddes, ligger inden for vores kerneområder. Det kan ikke være alle mulige andres skyld. Vi skal blive bedre til at kommunikere resultaterne af vores arbejde.”
Hos begge organisationer er der bedring på vej. En ny kommunikationsstrategi er undervejs hos MS/ActionAid Danmark med fokus på resultater og fakta.
Og Folkekirkens Nødhjælp er allerede i gang med at folde en ny kommunikationsstrategi ud.
”Vi går nu helt tæt på de mennesker, som vi hjælper og følger deres fremskridt, så man kan se, at vores arbejde nytter. I kampagnen Giv en Ged fortæller vi, hvordan det er gået med de mennesker, der har fået gaverne. Det er både blevet kommunikeret igennem medierne og direkte til gavegiverne,” forklarer Lisbeth Engbo.
Verdens bedste nyheder
Den 17. august skyder over 61 danske organisationer, FN’s Udviklingsprogram (UNDP) og Udenrigsministeriet kampagnen ”Verdens Bedste Nyheder” i gang, som skal fortælle danskerne om fremskridtene med at opnå FN’s 2015 Mål.
”Jeg håber, at vi kan give folk flere argumenter, når de sidder omkring middagsbordet og onkel Børge siger, at udviklingsbistand ikke nytter,” siger kampagneleder Thomas Ravn-Pedersen.
Han ser kampagnen som en ny måde at oplyse på.
”Vi vil fortælle mere om, hvad der virker: Derfor er det Verdens Bedste Nyheder – og vi er fælles om det. FN er det fineste vi har, og 2015 Målene er en enorm succes. Målene kan give folk en fornemmelse af, at udviklingsbistand ikke er ligegyldig. At verden har brug for, at det lykkes.”