© Reuters/Pool
|
| TFG-soldat i byen Baidoa, Somalia, 27. december 2006. Den største konkurrent til Sammenslutningen af Islamiske Domstole (Union of Islamic Courts – UIC) som legitim regering kalder sig ’overgangsregeringen’, Transitional Federal Government – TFG, og blev etableret i 2004. |
Nogle gange udspiller verdens store konflikter sig i de mest upåagtede hjørner af verden. Lige nu er et af de hjørner Afrikas Horn, hvor Afrika, Mellemøsten og Vesten mødes. Sammenstødet mellem supermagten USA og den muslimske verden sker i disse dage i Somalia per stedfortræder: etiopiske tropper med amerikansk støtte konfronterer islamiske styrker, som bakkes op af Mellemøstens regeringer. Ofrene er de afrikanske soldater, som bliver sendt i felten og - som altid - den civile befolkning. Der er fare for et totalt sammenbrud i Somalia med nye flygtningestrømme til følge og en storkonflikt på Afrikas Horn.
Afrikas Horn - som omfatter Somalia, Etiopien, Eritrea og mikro-staten Djibouti - er ikke et område, hvor mange har lyst til at blande sig direkte. Amerikanerne fik nok af Somalia i 1994, hvor de led tab på 18 døde soldater og 84 sårede i et slag med krigsherren Aidids milits i Mogadishus gader. Og i 1995 trak FN sine 20.000 tropper ud af landet. Somalia er kendt eller berygtet som landet uden regering - en såkaldt 'failed state' - hvor forskellige væbnede grupper kæmper om magten. Det minder om Europa efter Romerrigets fald, bare med firehjulstrækkere, maskingeværer og morterer. I løbet af 15-20 års borgerkrig er omkring 2,5 millioner mennesker døde, 400.000 er flygtet ud af landet, og andre 400.000 er fordrevet fra deres hjem og har måttet søge tilflugt andre steder inden for Somalias grænser.
Efter det forsmædelige nederlag i 1994 er amerikanerne nu tilbage i Somalia. CIA støtter grupper af warlords med penge og med våben - skønt dette er en overskridelse af FN's våbenembargo, og amerikanerne officielt har benægtet det. De amerikansk-ejede warlords stødte tidligere i år sammen med tropper fra de såkaldte islamiske domstole, en muslimsk gruppe. Hundreder af civile døde i gadekampe. De islamiske domstole vandt slaget og har magten i Mogadishu.
Islamisk teokrati
De Forenede Islamiske Domstole (Union of Islamic Courts) er en af de to grupperinger, der søger at etablere et magtmonopol i Somalia. Domstolene er igennem de sidste femten år vokset op i det vakuum, der har været i Somalia. Først fungerede de som lokale domstole på grundlag af sharia-lov, så udvidede de med at støtte klinikker og skoler og ved at fungere som politi. Til sidst etablerede de sig selv som regering i omtrent halvdelen af landet.
Amerikanerne frygter, at domstolene vil gøre Somalia til et nyt islamisk teokrati ligesom talebanernes Afghanistan, undertrykt af islamiske fanatikere indadtil og internationalt et fristed for medlemmer af al-Qaeda. Blandt domstolenes ledere finder man tidligere medlemmer af Al-Ittihad al-Islami, en islamistisk gruppe, som har al-Qaeda forbindelser og er mistænkt for at stå bag en række bombeattentater i Etiopiens hovedstad, Addis Ababa. Domstolenes øverste leder, Sheikh Sharif Sheikh Ahmad, regnes dog for at være moderat. Han tilhører en gren af islam, som forsøger at finde en plads for islam i den moderne verden. Men det ser ud til, at de mere fundamentalistiske kræfter er ved at have overtaget. Kvinderne bærer slør, der er religiøst politi i gaderne, og i sommer blev det forbudt at se fodbold-VM.
Det andet bud på et styre i Somalia er den såkaldte overgangsregering (Transitional National Government). Den blev etableret i Djibouti i 2003 under stærk indflydelse af kræfter uden for Somalia, som så mulighed for at øve indflydelse på udviklingen. Det var ikke mindst nabolandene Etiopien og Kenya - og USA. Både Etiopien og Kenya har mange somaliere inden for deres grænser: den somaliske etniske gruppe er bosat på tværs af landegrænser, og hundredetusinder har i de sidste årtier forladt landet og slået sig ned i nabolandene. Urolighederne i Somalia har derfor stor indflydelse på situationen i alle landene på Hornet.
Epidemi af bilbomber
Somalias overgangsregering oprettede i februar 2006 regeringskontorer i byen Baidoa nær grænsen til Etiopien i forventning om snart at kunne flytte til Mogadishu 250 kilometer væk. I mellemtiden er tingene dog gået den forkerte vej set fra regeringens synspunkt. Domstolene har vokset sig stadig stærkere, og i stedet for at regeringen flytter til Mogadishu, ser det ud til, at islamisterne vil rykke den anden vej. I denne måned fik en epidemi af bilbomber i Baidoa overgangsregeringen til at forbyde al bilkørsel i byen.
Etiopien har fulgt situationen med stadig større bekymring, og i sidste måned sendte den etiopiske regering tropper ind i Somalia for at støtte overgangsregeringen. I december stødte de etiopiske tropper og somalierne ind i hinanden for første gang. Op til 50 soldater er døde, og det er kun et spørgsmål om tid, før de ramler sammen igen. USA bakker op om Etiopiens handling, som har ført til en yderligere skærpelse af spændingerne mellem Etiopien og Eritrea. Regeringen i Eritrea, som allerede er i højeste beredskab på grænsen til Etiopien, ser troppebevægelserne som et yderligere bevis på, at Etiopien søger at etablere sig som Hornets stormagt. Eritrea støtter derfor - med fatal logik - de islamiske domstole i Somalia.
Etiopien og Eritrea har allerede udkæmpet to blodige krige, først om Eritreas uafhængighed, dernæst om grænsedragningen mellem de to lande. Og de er stadig ikke enige. FN's kommission afgjorde sagen om grænsen til Eritreas fordel, og Etiopien er forbitret over at have mistet endnu en bid af sit territorium efter allerede at have mistet Eritrea og adgangen til havet. På den anden side af grænsen lægger en stadig mere paranoid regering i Eritrea i stigende grad hindringer i vejen for FN's arbejde og bevægede for et par måneder siden tropper frem til grænsen med den forklaring, at de skulle hjælpe med høsten. Forholdet mellem de to lande og deres nært beslægtede befolkninger er derfor fortsat højspændt. Efter Eritreas løsrivelse bevægede begge lande sig tilsyneladende i demokratisk retning, men det fik en brat ende. Eritrea er reelt et diktatur, og i Etiopien slog regeringen for et år siden hårdt ned på oppositionen, medierne og borgerne i skuffelse over, at oppositionspartierne var gået stærkt frem ved valget i 2005. Nok ville man have demokrati, men det var jo ikke det samme som, at man ville have opposition.
På trods af disse stærkt antidemokratiske udviklinger kan USA bruge Etiopien som sin fremstrakte arm i området. USA har taget Somalias situation op i FN og fik den 6. december vedtaget en resolution i Sikkerhedsrådet med blandt andet følgende beslutninger:
-
at der indsættes en afrikansk fredsbevarende styrke, som skal beskytte overgangsregeringen i Baidoa.
-
at de islamiske domstole opfordres til at indstille deres militære aktiviteter.
-
at der etableres en dialog mellem de to parter, som skal føre til fred og en permanent løsning, som skal ske under overgangsregeringen.
De islamiske domstole og mange somaliere opfatter beslutningen som USA's krig mod islam - en videreførelse af krigen i Irak. Flere EU-lande har set med skepsis på resolutionen, som kaster FN-tropper ud i en spændt og uforudsigelig politisk og militær situation. Det er afrikanske lande, der skal stille med soldaterne, og det er ikke svært at forestille sig, at disse afrikanske soldater snart vil stå midt i et blodigt kaos omgivet af bevæbnede somaliere, som har ført krig i 20 år, og som er opildnet af religion og nationalisme. Konflikten kan også hurtigt sprede sig til de de somaliske befolkningsgrupper i Etiopien eller Kenya.
Hellig krig
Forhandlingens vej synes allerede at være forladt. Premierministeren i overgangsregeringen, Ali Mohammed Gedi, udtalte i sidste uge i Addas Ababa, at "krigen er uundgåelig, hvis ikke terroristerne (de islamiske domstole, red.) standser deres invasion og aggression".
Det er et sprog, som USA forstår. Domstolene har opfordret til hellig krig (jihad) mod etiopierne, og det er et sprog, som Mellemøsten forstår.
I Somalia har den amerikanske regering fundet en ny version af den islamiske ærkefjende og - endnu bedre! - stedfortrædende tropper i form af etiopiere og andre afrikanere, som kan tage kampen op.
Resultatet kan meget vel blive, at den skrøbelige opbygning af samfundet i Somalia bryder sammen i en ny krig og et nyt kaos. At afrikanske tropper med FN-logoer finder sig midt i en borgerkrig. At tusinder af somaliere flygter fra deres hjemland. Og at alle landene på Afrikas Horn drages ind i en meningsløs krig. Verdens nyeste brændpunkt.
Af Lars Jørgensen, Folkekirkens Nødhjælps landekoordinator for Afrikas Horn, ljn@dca.dk.
Kronikken blev bragt i Information den 21. december 2006.