|
| Come and vote in April. Foto: Henrik Stubkjær |
I 2005 lykkedes det – efter 22 års borgerkrig mellem det arabiske nord og det afrikanske syd – at nå frem til en fredsaftale.
Lederen af National Congress Party for nord og lederen af Sudan People’s Party i syd skrev under på en fredsaftale, der også indeholdt aftaler om den fremtidige magtdeling og ikke mindst delingen af de økonomiske ressourcer – særlig de enorme olieindtægter fra den sydlige del af landet.
Første skridt på vejen er valget d. 11. april; det første demokratiske valg i 25 år.
Nervøse kandidater
|
| Præsident Kiir fra syd til valgmøde - godt beskyttet af sine sikkerhedsfolk. Foto: Henrik Stubkjær |
Efter 22 års borgerkrig er der mange våben i omløb. Der skal ikke meget til at tænde den hårdt prøvede befolkning, og kandidaterne tager ingen chancer.
Præsident Bazeer fra nord holder derfor sjældent valgmøder i den sydlige del af landet, og hans besøg varer aldrig længere end 1 -2 timer.
|
| Valgplakat for præsident Salva Kiir fra syd. Foto: Henrik Stubkjær |
Hans ankomst annonceres den ene dag – men han dukker først op den næste for at give sikkerhedsfolkene tid til at finkæmme området.
Til gengæld er hans besøg fulde af løfter om nye veje, skoler, universiteter, lufthavne og udvikling.
Det samme lover Præsident Kiir fra syd, når han med fly og omgivet af sikkerhedsfolk ankommer til vælgermøder i sit område.
Mange steder er mænd, kvinder, skoleklasser og børn fra børnehjem udkommanderet til at modtage præsidenten med dans og nationaldragter med fjer og spyd.
Vælgertræning og optrækkelige radioer
|
| Valg-dans med præsidentens kontrafej. Foto: Henrik Stubkjær |
Egentlig er det de lokale embedsmænd, som skal undervise folk i, hvordan man stemmer. Men de er blevet holdt væk fra opgaven af politikerne.
”Vi får ingen informationer – heller ikke om, at vi skulle undervise folk. Vi har fået plakater fra SPLM med de regionale kandidaters billeder på. Men kandidaternes symboler er ikke trykt på plakaten, og når 90 % af befolkningen ikke kan læse, hjælper sådan en plakat ingenting,” siger vicekommisæren i byen Chukudum.
I stedet har NGO’erne gjort et kæmpe arbejde for at informere om, hvordan man stemmer og udleveret optrækkelige radioer, så folk kan høre mere om valget og kandidaterne.
Uden vej - ingen stemmer
|
| Kvindegruppen i bjerglandsbyen Nagishot stemmer ikke, før de får den lovede vej til byen. Foto: Henrik Stubkjær |
Eunice N’Laku er leder af kvindegruppen i bjerglandsbyen Nagishot.
Her har myndighederne i årevis lovet folk en vej, så de kan transportere deres afgrøder til markedet i den nærmeste by. Men der er aldrig sket noget.
”Vi har ikke haft besøg af politikere op til valget, så vi kender ikke nogen af dem. Vi har heller ikke haft besøg af nogen, der har fortalt, hvordan man stemmer. Så hvorfor skal vi bruge to dage på at gå ned ad bjerget for at stemme. Vi vil ha’ en vej, så vi kan stemme oppe hos os selv. Uden vej – ingen stemmer!”, siger Eunica N’Laku.
Verdens sværeste valg
Hovedparten af vælgerne har aldrig prøvet at stemme før. De får noget af en ilddåb, når de ved valget skal stemme på 12 stemmesedler.
-
3 stemmesedler til valg af præsidenter og guvernør
-
3 stemmesedler til valg til det nationale parlament
-
3 stemmesedler til valg parlamentet i Syd Sudan
-
3 stemmesedler til valg til de enkelte staters regeringer
Hvis valget fejler, kan fredsaftalen mellem nord og syd bryde sammen, og Sudan blive kastet ud i en ny borgerkrig.
