Studieturen var et samarbejde mellem Folkekirkens Nødhjælp og Venstre, og indeholdt bl.a. besøg på mange af de projekter, som Folkekirkens Nødhjælp støtter i Uganda.
- Hvorfor støtter du giv-en-ged?
Jeg synes, det er et vigtigt og godt projekt. Med vores velstandsniveau i Danmark, køber vi som regel, så snart vi har et behov. Vi lever i overflod. Giv-en-ged er en fin måde at give gaver til, venner og familie, der har næsten alt.
- Så du bruger giv-en-ged til at klare dine julegaveindkøb?
Nej, faktisk havde jeg forinden købt gaver. Men jeg vil gerne støtte giv-en-ged, så derfor får min far en ekstra gave.
Det er en god kampagne med et godt budskab. Julen er jo en tid, hvor vi får at vide, at vi skal elske og hjælpe hinanden. Og så drejer det sig om at handle i forhold til det.
- Hvorfor skal din far have en ged?
Jeg ved, han vil sætte pris på den. Han har altid sagt, at han kun ønskede sig rare og velopdragne børn. I år får han derudover en ged!
Specielt efter at han har været med på Folkekirkens Nødhjælps og Venstres studietur her i december har han set, at Folkekirkens Nødhjælps penge går til gode projekter bl.a. i Uganda og Tanzania.
