Positivt og vigtig er det, at regeringen i sit debatoplæg til en ny Afrikapolitik Afrika på vej har zoomet ind på de afrikanske kvinder og deres til tider meget svære livsbetingelser.
Ligeledes er det på sin plads, at regeringen er hoppet med på bølgen, der i øjeblikket ruller gennem udviklingsbranchen, og som handler om at se på investeringer i kvinder som ”smart economics”.
Debatoplægget fokuserer således i høj grad på det uudnyttede økonomiske potentiale kvinderne repræsenterer i kampen mod fattigdom.
På trods af disse positive elementer, er det stærkt kritisabelt og med til at sætte udviklingsbistanden årtier tilbage, at regeringens foreslåede indsats ensidigt retter sig mod kvinderne.
Indsatsen rammer dermed forbi, eller når ikke ned til, de bagvedliggende årsager til den store ulighed, der eksisterer mellem mænd og kvinder i Afrika.
Højst sandsynligt vil udviklingsindsatsen ikke medføre nogen reelle forandringer i de hårdt ramte kvinders livsbetingelser og slet ikke på en langsigtet og bæredygtig måde.
Derfor anbefaler vi, at regeringens debatoplæg bliver genstand for en gennemgribende køns-revision. En sådan vil afdække vigtige og oversete kønsdimensioner og -uligheder indenfor debatoplæggets prioriterede områder. Kun på denne måde vil det blive muligt at bekæmpe diskrimination og arbejde for ligestilling, og dermed skabe reel forandring og udvikling der gavner både mænd og kvinder i Afrika.
Det handler om grundig analyse
Fremme af ligestilling indebærer, at man systematisk arbejder med de forhold der skaber ulighed i et givet samfund, hvad enten disse er lovmæssige, kulturelle, sociale, politiske eller økonomiske. Det indebærer også, at man i de enkelte samfund arbejder med, hvad der er ”rigtige” mænd og kvinder.
En analyse der ser på samtlige af disse samfundsmæssige forhold vil kunne afdække kønsroller og kønsskævheder. Dermed gives den bedste basis, dels for at forstå hvor både mænd og kvinder oplever at blive diskrimineret, og dels for at engagere begge køn i de ændringer der skal til, for at forholdene bliver bedre – for begge køn.
Skal vi have mest "ligestilling for pengene", bør regeringen grundlæggende vende tendensen til at kaste byrder og arbejdsopgaver på kvinderne i Afrika og lade mændene tage deres del af ansvaret. |
Danida støtter allerede projekter der bygger på sådanne analyser og som arbejder målrettet med at styrke ligestilling, men dette faktum afspejler sig underligt nok ikke i regeringens ny Afrikapolitik.
I Burkina Faso, et af Danmarks programsamarbejdslande, støtter Danida et projekt der søger at forbedre unge mødres livsbetingelser og specielt deres reproduktive sundhed. Denne udsatte gruppe er svær at nå på traditionel vis, da de er gået ud af skolen og ikke kommer i ungdomsklubber. Samtidig er de under et stort pres fra omgivelsernes side i forhold til hjemlige pligter og i forhold til at sætte børn i verden, da mange børn er en selvfølge og giver prestige i de områder.
En bistandsindsats der ensidigt fokuserer på disse kvinder – med det mål at få dem med i udviklingen som regeringen ønsker det, vil måske nok give dem en bedre forståelse for sundhed og rettigheder, give dem almene læse- og skrivefærdigheder og evt. adgang til mikrokreditter. Men vejen mod ligestilling og udvikling vil stadig være lang, og ansvaret for reelle forandringer vil fuldstændigt være overladt til de unge mødre.
En grundig analyse af samfundet omkring disse kvinder, vil hurtigt kunne afdække, at eksempelvis kvindernes mænd og ikke mindst deres svigermødre har stor indflydelse på deres livsbetingelser. En sådan analyse ligger til grund for det pågældende projekt i Burkina Faso og bistandsindsatsen er derfor rettet mod både kvinderne, deres mænd og svigermødre. De eksisterende magtforhold, mænd og kvinder i mellem, bliver udfordret, sammen med normerne for hvad der er ”rigtige” mænd og kvinder og de samfundsmæssige strukturelle barrierer der hindrer begge køns adgang til lige rettigheder og muligheder. Som resultat har de unge mødre fået større indflydelse på eget liv, og i stedet for at overlade dem det fulde ansvar for forandring, tager mændene og svigermødrene også deres del af ansvaret for ligestilling, bedre sundhed, økonomi og ikke mindst livskvalitet.
Ikke kun ”smart economics”
Som sagt er der perspektiver i at se på kvindernes potentiale i forhold til den økonomiske udvikling, og det er i den forbindelse, at regeringen kalder kvinderne nøgle til udvikling. Vi efterlyser imidlertid, at grundlæggende danske og afrikanske værdier inddrages tydeligt i argumentationen for den konkrete politik og indsats for ligestilling. Hverken i Afrika eller i Danmark er det i orden at diskriminere på grundlag af køn. Derfor bør Danmark arbejde fokuseret med at fremme ligestilling, ikke kun pga. kvindernes potentielle økonomiske nytteværdi, men også på grund af respekt for basale rettigheder samt ud fra et demokratisk perspektiv.
Kvinder kan eksempelvis understøtte en proces for god regeringsførelse, som er et af regeringens prioriterede områder. Kvinders medbestemmelse på alle niveauer er central for kvaliteten og bæredygtigheden af beslutninger. Mest afgørende er, at det er absurd at tale om demokrati og god regeringsførelse i tilfælde, hvor det ene køn er stærkt underrepræsenteret i beslutningsprocesser og indflydelse også på nationalt niveau.
Mere end varm luft
Regeringen vil arbejde for ligestilling mellem mænd og kvinder som tværgående hensyn i den samlede indsats og i den politiske dialog. Vi efterlyser, at denne hensigtserklæring følges op med konkret handling. Nærliggende ville det være, at debatoplægget i sig selv afspejlede dette tværgående hensyn og at arbejdet med ligestilling dermed tydeligt blev inddraget i alle prioriterede områder samtidig med, at en særlig opmærksomhed på kønsspecifikke behov blev fastholdt. Som et minimum burde analyser, faktabokse og statistik være præsenteret, så de afspejler mænd og kvinders forskellige situation.
Et andet af regeringens prioriterede områder er sikkerhed. I debatoplægget refereres der til, at kvinder efter fredsslutning også skal have mulighed for at bidrage til freden på lige fod med mænd. Det til trods for, at den danske regering har forpligtet sig til at arbejde for implementeringen af Sikkerhedsrådsresolution 1325 om Kvinder og Fred og Sikkerhed (SCR 1325) der søger at styrke kvinders deltagelse bredt i fredsprocesser. På samme vis nævnes ligestilling, kvinder og mænd og specielt unge kvinder sporadisk rundt om i debatoplægget uden at man får indtrykket af et gennemarbejdet tværgående hensyn.
Kast også ansvaret over på mændene
Derfor anbefaler vi den gennemgribende kønsrevision af debatoplægget, der med fordel kan trække på de store mængder af tilgængelig viden, erfaring, studier, analyser og forskning der anviser hvordan der skabes reelle og synlige resultater af vores samlede bistandsindsats. Udenrigsministeriets strategi for ligestilling i dansk udviklingsbistand vil være et godt sted at starte.
Skal vi have mest "ligestilling for pengene", bør regeringen grundlæggende vende tendensen til at kaste byrder og arbejdsopgaver på kvinderne i Afrika og lade mændene tage deres del af ansvaret.
Kronikken er udarbejdet af Styregruppen i Kønsnet: Elisabeth Kiørboe (WWF Verdensnaturfonden), Elsebeth Gravgaard (Folkekirkens Nødhjælp), Gitte W. Hermansen (IBIS), Rolf Hernø (CARE Danmark), Mette Bloch Hansen (Kvindernes U-landsudvalg), Susanne Adelhardt Jensen (Mellemfolkeligt Samvirke) og koordinatoren for Kønsnet, Signe Yde-Andersen.
Kønsnet er et fagligt netværk af danske ngo’er og institutioner der arbejder med køn, menneskerettigheder og ligestilling i en udviklingssammenhæng. Netværket tæller 20 medlemsorganisationer.