| Vand og sanitet |
|---|
| ECHO, EUs humanitære kontor, har bevilget 3.3 millioner kroner til Folkekirkens Nødhjælps vand- og sanitetsprogram. Programmet skal hjælpe ca. 72.000 mennesker i lejrene i Zallengi og Vestdarfur med rent drikkevand og undervisning i hygiejne. |
Situationen i Sudans vestlige Darfur-provins bliver mere og mere kompliceret for hver dag, der går. Nye oprørsgrupper opstår, alliancer skifter, flere styrker bliver bevæbnet, og stammekrige driver tusinder på flugt. Krigens udvikling gør det sværere og sværere for nødhjælps-organisationer at nå de over to millioner fordrevne, som befinder sig i Darfur.
Flere og flere nødhjælpsbiler bliver angrebet og bestjålet på vejene, og nødhjælpsarbejdere bliver kidnappet. Ifølge FN dalede den humanitære adgang til 64 procent i januar måned, hvilket er det laveste siden 2004. Omkring 300.000 mennesker, som har brug for hjælp, får det ikke, fordi nødhjælpsorganisationerne ikke kan nå dem på grund af sikkerheden.
Folkekirkens Nødhjælp arbejder i Darfur igennem Kirkernes Internationale Nødhjælp, ACT, og Caritas, og har indtil videre kunne fortsætte sit arbejde i Vest og Syddarfur. Den største risiko ligger på vejene mellem feltkontorerne.
”Vi har opbygget gode lokale netværk igennem vores sudanesiske partnere, så vi har en fornemmelse af, hvad der sker. Vi er ikke kun afhængige af oplysninger fra FN,” siger Anne Masterson, som er direktør for ACT/Caritas’ nødhjælpsoperationen, som er en af de største i Darfur.
Stor forskel på adgang til vand
|
| Folkekirkens Nødhjælp leverer vand til både flygtningelejre og landsbyer, her landsbyen Treige. |
I Zallengei i Vestdarfur er Folkekirkens Nødhjælp blandt andet med til at sørge for rent vand, adgang til latriner og undervisning i god hygiejne til 72.000 mennesker, som bor i byens lejre for fordrevne og i de omkringliggende landsbyer. Programmet er støttet af EU’s humanitære kontor, ECHO.
Der bliver både boret efter vand, vandpumper bliver installeret, gamle brønde bliver repareret og vandtanke bliver sat op. Alt materialet til at lave primitive latriner bliver udleveret og i samarbejde med de fordrevne, bliver latriner bygget.
I Hassa Hissa lejren i Zallengei snor vanddunkene sig som en slange i det røde sand. Kvinder i farverige taubs, der er viklet omkring kroppen, venter tålmodigt på, at det bliver deres tur.
Simon Peter Odong, som er vandingeniør fra Uganda og er sundhedsrådgiver i ACT/Caritas forklarer, at der er stor forskel på adgang til vand i lejrene.
”I Hassa Hissa er det svært. Der er ikke potentiale for at grave brønde, fordi grundvandet ligger dybt. Mange brønde og borehuller udtørrer fra april-juni,” siger han og fortæller, at vandkvaliteten ikke er god.
Han vurderer, at der ikke er mere end 4-5 liter vand pr. person i lejren om dagen. Antallet af nye fordrevne ligger yderligere et pres på de knappe vandressourcer i den nu 42.000 mand store lejr.
I en af de mindre lejre i Zallengei er situationen en helt anden. I Khamsadagig-lejren er der mere end 15 liter vand pr. person. Vandet bliver brugt til alt fra at drikke til at vaske børn og tøj i.
Stor behov i landsbyer
Størstedelen af nødhjælpen i Darfur går til de fordrevne familier i de mange lejre, men behovet for hjælp i de omkringliggende landsbyer og dhamras, som de arabiske nomaders bosættelser hedder, er også stort.
”Generelt er situationen bedre i lejrene end i landsbyerne. I en landsby med 5-600 indbyggere er der måske kun en vandpumpe,” siger Simon Peter Odong.
ECHO programmet når i øjeblikket ud til omkring 20 landsbyer, men på grund af den forværrede sikkerhedssituation, er nogle af landsbyerne svære at arbejde i.
Gos Grab er en af de dhamras, som modtager undervisning i god hygiejne, og som er ved at få installeret en vandpumpe. De omkring 200 mennesker i dhamraen har boet i området i 27 år, men dengang var situationen en helt anden.
”Der var vandløb ved bakkerne omkring os, hvor vores dyr kunne få vand. Der var også græs,”
fortæller en af mændene fra dhamraen og peger på en dreng, der rider forbi med en vanddunk på hver side af sit æsel.
Drengen forlod landsbyen om morgenen, og det er nu over middag. Det tager omkring fire timer at finde vand nu, og der er kun få træer og buske tilbage i området. Træerne er blevet spist af kameler og kvæg, og forskellige befolkningsgrupper har fældet træerne til brænde.
”Indbyggerne bruger beskidt vand, som de ikke ved, hvad indeholder,” siger Simon Peter Odong.
God hygiejne
|
| Sygdomme spredes hurtigt i Darfurs overfyldte lejre. God hygiejne er den bedste forebyggelse. |
Undervisning i god hygiejne er en vigtig del af vand- og sanitetsprogrammet, så smitsomme sygdomme ikke spreder sig. I lejrene bliver frivillige trænet til at mobilisere resten af lejrens indbyggere igennem teater, kvindegrupper og kampagner.
Det er svært at få øje på skrald, der ligger og flyder i Hamadiya lejren uden for Zallengei. De støvede gader mellem hytterne, der får et mere og mere permanent udseende, er fejet, og omkring vandpumperne, er der også rent.
”Nødhjælpsorganisationerne har virkelig advokeret for vigtigheden i god hygiejne. Folk bruger latrinerne og børnenes afføring bliver også samlet op. Folk har virkelig forbedret sig. De fleste kendte ikke til latriner, da de kom til lejrene,” siger Simon Peter Odong.
Aisha er en af de frivillige fra lejren, som har modtaget undervisning i god hygiejne.
”Førhen når vores børn fik diarré, tog vi dem hen til hospitalet. Nu ved vi, hvorfor de får diarré,” fortæller hun.
Omhyggelig rengøring af redskaber til madlavning, korrekt opbevaring af vand og vigtigheden af at bruge sæbe er blandt budskaberne i hygiejneundervisningen.
I landsbyerne bliver frivillige vandkomiteer også dannet til at mobilisere resten af landsbyen i at passe på de sparsomme vandressourcer ved for eksempel at bygge hegn omkring vandpumperne, så landsbyens dyr ikke deler vandet med indbyggerne. Vandkomiteerne udbreder også kendskabet til god hygiejne.
Der er også blevet dannet sundhedsklubber på skolerne i Zallengei og i byens lejre, hvor børnene blandt andet lærer, hvorfor det er vigtigt at vaske hænder, inden de spiser.