Valgkampen buldrer løs i Lusakas støvede og støjende gader.
© Mikkel Ankjærgaard-Eskildsen
|
| Valgplakaterne for de to favoritkandidater er overalt i Lusaka. |
Plakaterne hænger tæt, og af og til overdøver lyden af sang og dundertale trafikkens summende og dyttende baggrundsstøj.
En bil overklistret med plakater af passagerernes foretrukne kandidat drøner forbi med højttalere på taget og volumenknappen drejet helt om.
Torsdag skal de zambiske vælgere tage stilling til, hvem af i alt fire kandidater, der skal afløse på præsidentposten efter, at den tidligere præsident Patrick Levy Mwanawasa døde pludseligt i august.
To seriøse kandidater i spil
Det tegner i første omgang til at blive et opløb mellem den 73-årige Rupiah Banda, der er fra Mwanawasas parti, MMD, og i øjeblikket konstitueret som præsident, og 73-årige Michael Sata fra det primære oppositionsparti, PF.
De to øvrige kandidater regnes ikke for seriøse udfordrere.
Den ene er den 43-årige forretningsmand Hakainda Hichilema fra UPND, der nok har dynamikken med sig, men som Zambias millioner af fattige ikke kan identificeres sig med.
Den anden er brigadegeneral Godfrey Miyanda, der betragtes som en kende outreret og som også stillede op ved det sidste ordinære præsidentvalg i 2006, hvor den samlede stemmehøst blev en procent af stemmerne.
Befolkningens engagement er præget af frustration
| Zambias grundlovs-proces |
|---|
| I årevis er der arbejdet på en mere tidssvarende og demokratisk grundlov, men processen er blevet vanskeliggjort - bl.a. af magthaverne, der ikke ønsker at slække på deres magt. Zambias stærke kirkelige organisationer har derfor besluttet at trække sig ud af forhandlingerne. |
Zambierne vil mægtig gerne diskutere det forestående valg – og gør det med en særpræget blanding af engagement og frustration.
De vil gerne afgive deres stemme, men regner ikke med at deres liv vil blive væsentligt forbedret, lige meget hvem af kandidaterne, der går af med sejren.
Frustrationen skyldes måske, at det er mere end svært at finde ud af, hvad valgkampen i det hele taget drejer sig om.
Kandidaterne brugere mere tid på at påpege hinandens betændte fortid end på at diskutere de mange politiske og sociale udfordringer, som det afrikanske land står overfor.
Det frustrerer de organisationer, der arbejder med at forbedre situationen for Zambias mange millioner fattige.
”Vi vil meget gerne bringe nogle temaer på dagsordenen, men det er meget svært at se, om det lykkes. Kandidaterne ved godt, at det er populært at sige, at de vil gøre en forskel for de fattige og vil styrke landbruget, men det sker, uden at vælgerne får at vide, hvordan de vil gøre det, siger Uffe Gjerding, der er Folkekirkens Nødhjælps regionale repræsentant i Zambia.
Støtte til at styrke borgernes rettigheder og udvikling af demokratiet
Folkekirkens Nødhjælp arbejder i Zambia også med at støtte udviklingen af demokratiet og borgernes rettigheder.
”Vi fortæller om vigtigheden af at stemme, og vi lader dem vide, at de har et vist krav på at få emner, der berører dem, diskuteret af de politikere, der er på valg – ikke kun under en valgkamp, men også efter, siger Uffe Gjerding.
Ét af de emner, som Folkekirkens Nødhjælp og organisationens partnere i Zambia gerne ser diskuteret under valgkampen, er det igangværende arbejde med at reformere landets forfatning.
”Men det sker heller ikke. Forfatningen er slet ikke et tema i valgkampen. Alt arbejde i den kommission, der arbejder med at revidere forfatningen er gået i stå,” siger en skuffet Uffe Gjerding.
Af journalist Simon Ankjærgaard