Rambha Tamrakar er mor til 5 børn, og Rambha og hendes mand er medlemmer af en storfamilie på 9 personer.
Stadigt stigende priser på mad og andre vigtige varer er altid en kilde til bekymring for familien, hvis hovedprioritet er deres børns uddannelse.
Rambha fortæller om sin beslutsomhed i forhold til børnenes fremtid og ser tilbage på sit eget liv, der førte hende væk fra studierne og gjorde hende til mor som 14-årig.
"Min mand og jeg ønsker et bedre liv for vores børn, men uddannelse er dyrt. Skolepenge for hvert barn er 700 NPR (7$), og dertil kommer ekstra udgifter til bøger og uniform. Med kun 4 katta jord (1352 m2) kan vi ikke dyrke mange grøntsager og tjene penge nok," fortæller Rambha Tamrakar.
Bruger moderne metoder til øget risudbytte
Rambha blev udvalgt som støttemodtager af Dalitternes Velfædsorganisation (DWO), Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartner i området, og fik træning i øget indflydelse og rettigheder for dalitterne. Hun fik også træning i landbrug, dyrkning og skabelse af et livsgrundlag.
Under ledelse af DWO grundlagde 15 medlemmer af dalitsamfundet Kalika Dalit Landmandsgruppe. Hun blev valgt som den ledende landmand pga. af sin all-round viden om emnet, sin uafhængighed og sit engagement i at blive en god leder.
Rambha synes, de moderne landbrugsmetoder giver gode resultater. "Som ledende landmand opmuntrer jeg de andre til at benytte ny teknologi som fx det moderne system til øget risudbytte. Jeg leder via mit eksempel; det er lykkedes mig at forøge min risproduktion med 50% ved hjælp af denne teknologi. I stedet for 200 kilo er min produktion steget til 300 kilo pr. katta. Når folk ser mine resultater, vil de gerne lære det og benytte de nye metoder,'" tilføjer hun.
Hjælp til øget produktion og supplerende indtægt
Der blev også givet støtte til gruppen gennem uddeling af kvalitetsfrø til grøntsager, majs, hvede og ris. Landmandsgruppen modtog tillige gødning og en ledning til kunstvanding. Ledningen fører vand til markerne selv i de tørre måneder, og lokalsamfundet kan nu dyrke grøntsager i 6 måneder i stedet for kun 3 som tidligere.
Iflg. dalitbønderne har kvalitetsfrø og vandforsyning forbedret grøntsagsproduktionen enormt. Dalitbønderne i denne gruppe har også modtaget delvis støtte til indkøb af bøfler, og Rambha var en ud af 5, der modtog denne støtte til supplement af hendes indtægt. Fire andre fik også geder.
Økonomisk selvtillid og accept
I Matena-landsbyen, der er Rambhas hjem, er alle 15 dalitfamilier med i Dalitternes Landmandsgruppe. Selv om de tidligere var trælle (haliya'er) hos højere kasters jordejere, er der ingen fra dalitternes landmandsgruppe, der nu arbejder på højkastefolks marker.
Iflg. Rambha var mange tidligere vant til at skulle flytte efter arbejdet, især i tørtiden, men det er langt sjældnere nu. Forståelse og større accept er et resultat af det øgede samkvem mellem dalitter og ikke-dalitter.
Rambha forklarer: 'Førhen ville ikke-dalitter aldrig købe mælk fra dalitter, men nu forhandler vi mælk til mange ikke-dalitfamilier.'
"Mange ting er blevet anderledes efter de kampagner, dalitorganisationer og selv regeringen har gennemført." Hun tilføjer: "Meget er forandret blandt dalitterne, især for kvinderne. Nu tør vi tage ordet, og vi er ikke bange for at se folk i øjnene og sige, hvad vi tænker. Før i tiden gik vi sultne i seng, men nu har vi mad at spise. Jeg føler det, som om jeg har kræfter til at kæmpe mod hvem som helst. Vi har selvtillid og tror på, at vi kan give vores børn en god fremtid."