|
|
Folkekirkens Nødhjælp og ACT (Action by Churches Together) aørger blandt andet for mad og husly til flere end 150.000 mennesker i Haiti. |
Lige udenfor Port-au-Prince, giver Altenor Ronald, leder i det lille lokalsamfund, udtryk for en blanding af frustration, vrede og vantro, mens han prøver at koordinere flytningen af hjemløse til et hjemløse-opsamlingssted langs en af vejene.
”Vi har ingen mad, intet komfur, folk er sultne. Jeg er ansvarlig, og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre,” siger han.
En af de kvinder, som han har hjulpet, Elimeme Jean, fortæller, at hun og de andre kan blive der i to måneder og ikke en dag mere. ”Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske,” siger hun og trækker på skuldrene.”
Hjælp fra naboerne
I Jacmel på Haitis sydkyst siger medlemmer af en af de mange solidaritetsgrupper med venner og naboer, som har valgt ikke at flytte til opsamlingslejre og i stedet er blevet sammen på lånt jord, at de ikke ved hvor længe de vil blive på området omkring Jacmels Wesleyan (metodist) kirken.
”Det kan vare måneder, måske endda længere,” siger de.
”Hvor længe vil det vare? Jeg aner det ikke,” siger den lokale leder Francilaire Jeudi. ”Ingen ved det.”
Ingen ved det – det er et omkvæd, der høres ofte nu, hvor haitianerne i en forandret og fjendsk verden markerer den første måned siden det ødelæggende jordskælv. Som tiden går, kan de ikke engang gisne om den nære fremtid – den næste dag eller den næste uge.
Frygt - og vrede
Frygten for at bo i et hus eller en bygning med risikoen for, at den vil kollapse; at bevæge sig omkring blandt bunker af murbrokker; ubehaget ved at skulle udføre privatlivets handlinger i fuld offentlighed – det er nu alt sammen en del af hverdagen.
Men det har samtidig fremkaldt vrede og chok. Mange af de hjemmelavede skilte med råb om hjælp siger nu ikke kun: ”Vi er sultne,” men også ”Vi er vrede.” Nogle haitianere mener, at traumerne vil dukke op hos mange i de kommende måneder og formentlig føre til vold. For kvinderne er truslen om vold allerede en realitet, rapporter om voldtægter fra opsamlingsstederne bliver mere og mere almindelige.
Nødhjælpen når frem
Selv om noget er nedslående, så peger andet i en mere positiv retning. På trods af logistiske udfordringer og mange sociale problemer i støbeskeen i Haiti, bemærker Tommy Bouchiba, leder af ACT Diakonie Katastrophenhilfe, at nødhjælpen faktisk når dem, der har behov for den.
Nødhjælpskanaler er blevet etableret og genetableringsprogrammer er allerede sat i værk.
”Det går bedre,” siger Tommy Bouchiba om den generelle nødhjælpssituation.
Chris Herlinger/ ACT Alliance