sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Usikker fremtid
Print
Borgerkrigen i Sri Lanka forhindrer fordrevne i at vende hjem
18.11.2006

Kosala er 23 år gammel og bor i en lejr for internt fordrevne i Valaichchnei – et regeringskontrolleret område i det nordlige Sri Lanka. Hun er en af de mange tusinder, der er flygtet fra de seneste kampe i Sri Lankas mangeårige borgerkrig

Kampe mellem Sri Lankas regeringshær og oprørerne de Tamilske Tigre tog til i august måned i Trincomalee distriktet – som også blev hårdt ramt under tsunamien.

FN’s Flygtningehøjkommissariat vurderer, at op mod 45.000 civile er flygtet fra granat og bombeangreb og krydsild mellem de krigende partner til nabodistriktet Batticaloa.

Her bor de fordrevne i midlertidige lejre ligesom Kosala.

Flygtede to gange

Den 23-årige kvinde kommer fra en landsby, som hedder Ichilampattai. Landsbyen ligger i et område, der er kontrolleret af de Tamilske Tigre og er derfor blevet bombet af regeringen.

Kosala flygtede først til en lejr få kilometer fra landsbyen, men da den også lå i oprørernes område, fortsatte bombeangrebene, og hun måtte flygte igen.

Flere familier er blevet splittet under flugten – og også Kosala har mistet kontakten til sin mand, som få dage før bombeangrebet tog til en anden landsby for at besøge sin mor.

Kosala ville ønske, at hun kunne fortælle ham, at hun og deres halvanden år gamle barn, har det godt trods omstændighederne.

Mælkepulver og tørfisk

© Folkekirkens Nødhjælp

Der bor 14443 mennesker i Valaichchne-lejren. De fordrevne bor i store åbne rum og midlertidige bygninger, som den lokale kirke har stillet til rådighed. Kvinder og mænd sover i samme rum, hvilket er svært for kvinderne, da det strider imod deres kultur.

Igennem Folkekirkens Nødhjælps lokale samarbejdspartner Sewalanka, får de fordrevne ris, mel, sukker, mælkepulver, tørfisk og andre fødevarer.

Folkekirkens Nødhjælp forbedrer også sanitetsforholdene i lejren.

Folkekirkens Nødhjælp har igennem Danida netop givet en million kroner til Sewalankas nødhjælpsarbejde. I forvejen har organisationen fået 100.000 kroner af Folkekirkens Nødhjælps egne midler. Pengene vil komme 1.793 familier til gode til og med slutningen af december 2006.

De seneste forsøg på en fredsaftale mellem Sri Lankas regering og de Tamilske Tigre er mislykkedes, så Kosala tror ikke på, at hun kan vende hjem til sin landsby foreløbig.

Bombeangrebene er ikke ophørt – heller ikke kampene.

Dharshini Croos,
Programmedarbejder på Folkekirkens Nødhjælps kontor i Sri Lanka

 


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne