Det er hundekoldt, mens jeg vandrer op af gaden med hundredvis af andre ligesindede klima entusiaster. Vægten af Countdown to Copenhagen hænger på mine skuldre i form af kampagens loge – et ur.
Demonstrationen idag er, som alt andet i Poznan lige nu, et kæmpe tilløbsstykke. Alle har noget at ytre i forhold til den igangværende klimadiskussion, og det afspejles i de forskellige kampagner og udklædninger, der er omkring mig.
Isbjørnene danser på sidste vers med den svindene indlandsis og en gruppe klovne taler for at stoppe dette buekraticirkus og opfordrer til handling.
Mit ur tiltrækker også en del opmæksomhed, hvilket giver mig rig mulighed for at fortælle, at grunden til at vi tæller ned til topmødet i København er, håbet om klimaretfærdighed for verdens fattigste.
Sidse Høst Pahus
