sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Unge afrikanere vil høres
Print
60 afrikanske ungdomsledere overrakte torsdag konkrete anbefalinger til statsminister Anders Fogh Rasmussens Afrika Kommission.
20.11.2008

Deltagerne i African Youth Panel.

De unge, som er fra 22 lande i Afrika repræsenterer forskellige organisationer og erhvervsinitiativer.

De har brugt tre dage i den etiopiske hovedsted, Addis Ababa, på at diskutere og videreudvikle ideer og projekter, som de havde taget med sig hjemmefra.

Resultatet fra det afrikanske ungdomsmøde er seks konkrete anbefalinger til Afrika Kommissionen.

Forslagene handler om adgang til information for unge, reel politisk indflydelse, og hvordan man skaber arbejdspladser til unge.

Erfaringer og viden fra det virkelige liv

”Vi giver kommissionen innovative ideer og informationer fra det virkelige liv. Regeringer omgiver sig ofte med folk, som ikke har en ide om, hvad der foregår ude i virkeligheden. Men det ved vi unge, ” siger 25-årige Anesu Makina fra Zimbabwe.

En af anbefalingerne handler om at skabe arbejdspladser til unge ved at indsamle affald i slumområder og derved integrere nye arbejdspladser med et grønt miljø og social fremgang.

Elektroniske medier skal hjælpe til vidensdeling

Deltagerne vil også skabe et forum for unge, hvor de kan udveksle ideer, information og deltage i forskellige diskussionsfora og derigennem udvikle deres evner til at kunne formulere sig politisk.

Redskaberne er internet, radio, skrevne medier og TV.

En anden anbefaling fokuserer på at skabe et bedre miljø for unge i erhvervslivet blandt andet ved at give mikro-kreditter til unge.

Fakta

Læs mere om ungdoms-panelet på
www.africanyouth.dk

Store forventninger blandt de unge

Deltagerne i det såkaldte Ungdomspanel, som blev arrangeret af det danske NGO-forum, har store forventninger til den danske Afrika Kommission:

“Vi tror, at den danske Afrika Kommission er oprigtig. Vi håber ikke, at den ender med at blive endnu en Afrika Kommission i rækken, “ siger Humphrey Pole fra Tanzania.

De unge er trætte af at se afrikanske ledere give hinanden hånd. Nu er det tid til at gøre noget ved problemerne, som en af deltagerne formulerede det. Og de unge skal involveres.

De unge vil høres og deltage i samfundsudviklingen

”Unge er Afrikas fremtid. Vi vil blive morgendagens og fremtidens ledere,” siger 25-årige Owuma Kenneth Okoro fra Nigeria.

“Vi tigger ikke om penge. Vi beder blot om at blive hørt,” siger Saba badi Tassaw fra Etiopien, som blev valgt ind i den fremtidige styregruppe for det afrikanske ungdomspanel.


Flere oplysninger om ungdomsmødet i Addis Ababa

Morten Emil Hansen, meh@dca.dk
Sekretær, Det danske NGO-forum
Mobil: +251-911-855795 or +4525502108 (sms only)

Christian Friis Bach, cfb@dca.dk
Medlem af Afrika Kommissionen
Mobil: +251-911-768423

Malene Haakansson, mah@dca.dk
Pressekoordinator
Mobil: +251-911-7684-22


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne