Fra på søndag skal befolkningen i Sudan vælge både præsident, parlaments-medlemmer og lokale guvernører. Valget er det første efter årtiers borgerkrig mellem nord og syd – en krig, som kostede millioner livet. Valget bliver langtfra frit og fair og kan i sidste øjeblik bliveudskudt, men er alligevel vigtigt for at sikre stabiliteten i Afrikas største land.
Hvorfor er valget vigtigt?
Det er en afgørende del af fredsaftalen mellem nord og syd. Hvis valget bliver aflyst, er der en stor risiko for, at fredsaftalen bryder sammen og konflikten starter igen.
Valget er også vigtigt for Sudans to stærkeste politiske og militære grupper – National Congress Party (NCP) og Sudan People’s Liberation Movement (SPLM). Sudans præsident, Omar al-Bashir (NCP) kan, hvis han vinder valget, give sit partis monopol på magten et skær af legitimitet.
Samtidig vil al-Bashir stå stærkere over for den Internationale Straffedomstol(ICC). Domstolen har sigtet al-Bashir for krigsforbrydelser og forbrydelser modmenneskeheden og udstedt en international arrestordre mod ham.
Hvorfor er valget vigtigt for den tidligere oprørsgruppe SPLM i Sydsudan?
I følge fredsaftalen fra 2005 er valget en forudsætning for, at sydsudaneserne i begyndelsen af 2011 kan afholde en folkeafstemning om en løsrivelse fra Nordsudan. Selvstændighed for syden har været de fleste sydsudaneseres brændende ønske i årtier. Det var derfor de kæmpede og led under krigen.
Præsident al-Bashir har gjort det klart: Hvis SPLM går sammen med den øvrige opposition om at udskyde valget, vil han udskyde folkeafstemningen. Det er en advarsel til SPLM om at hjælpe ham med at gennemføre valget nu – uanset hvilke dilemmaer, uregelmæssigheder og problemer, det er forbundet med – mod at SPLM får deres folkeafstemning om uafhængighed i januar 2011.
Derudover er det vigtigt for SPLM at klare sig godt under valget for at få den legitimitet indadtil og udadtil, som et valg kan give dem.
Hvad er på spil for det sudanesiske folk og ikke mindst for den stadig borgerkrigsramte befolkning i Darfur-regionen?
Der er rigtigt meget på spil. I bedste fald kunne selv et rodet ogdelvist manipuleret valg blive et skridt i retning af stabilitet og en smule mere folkelig indflydelse på beslutningsprocesserne.
I værste fald fører uenighed og utilfredshed med både valgprocessen og resultaterne til, at valget udskydes eller aflyses, og det kan føre til fornyet konflikt og sammenbrud i fredsaftalen.
Midt imellem ligger det mest sandsynlige udkomme: al-Bashir og hans parti NCP har nemlig manipuleret processen inden valget så meget, at al-Bashir vælges som præsident og NCP får en dominerende andel af sæderne i parlamentet og i de nordlige delstater.
Store dele af oppositionen vil boykotte valget i nord, og al-Bashir bliver valgt uden en reel modkandidat. I syden vil valget også blive rodet og uskønt, men ikke nær så manipuleret som i nord. Det kan give øget legitimitet til SPLM, hvis folk sandsynligvis bliver valgt i mange valgkredse. Og så vil vejen – i mange sydsudaneseres øjne – være banet for folkeafstemningen om selvstændighed i 2011, som jo hele tiden har været det vigtigste for dem.
... og hvad med de fordrevne i Darfur?
Mange af de cirka 2,6 millioner fordrevne boykottede vælgerregistreringen, andre fik slet ikke muligheden for at blive registreret,så mange af dem kan slet ikke stemme. Den folkerige Darfur-region ligger i Nordsudan og er nok det sted, hvor NCP og al-Bashir har manipuleret mest indenvalget. Det eneste rimelige ville være at aflyse valghandlingerne i Darfur. Kun når der foreligger en fredsaftale og konflikten er ophørt i Darfur, kan man afholde reelle valg.
Det lyder til, at kortene er mere eller mindre givet på forhånd. Kan man sige, at valget i Sudan er udemokratisk?
Ingen, der er ved deres fulde fem, forventer et frit og fair valg i Sudan.Store dele af oppositionen forventes at boykotte valget. De fleste registreredevælgere har aldrig prøvet det før og er analfabeter. I Sydsudan skal hver vælger afgive 12 stemmer i én valghandling. Sudan er på størrelse med det gamle Vesteuropa, men uden et ordentligt vejnet eller kommunikations-infrastruktur.
Så selv hvis alle vil det, kan det dårligt blive et ’demokratisk valg’ i en vestlig forstand. Men specielt al-Bashirs og NCP’s manipulation har svækket valgets legitimitet betragteligt.
Den ubehagelige bundlinje er, at selv et uskønt, mangelfuldt og manipuleret valg i Sudan er en forudsætning for, at fredsaftalen mellem nord og syd gennemføres. At valget så samtidig bruges af al-Bashir til at prøve at sno sig ud af krigsforbrydersigtelser og slå sin magtposition i Nordsudan fast - ja det bliver prisen som SPLM – og det sudanesiske folk – kommer til at betale.
Fredsaftalen mellem nord og syd er og bliver en aftale, der skal forsøge at løse de konflikter, der i sin tid førte til, at syden startede sin borgerkrig mod Nordsudan. Det nordlige Sudans problemer og interne konflikter kan først for alvor adresseres, når fredsaftalen mellem nord og syd er gennemført og Sydsudan har haft sin folkeafstemning om mulig selvstændighed.
Vil det internationale samfund, som i sin tid var med til at få de stridende parter til forhandlingsbordet, sluge den kamel?
Et stykke hen ad vejen, ja! Hvis de to største politiske grupper iSudan, NCP og SPLM, begge accepterer valgresultatet, kan omverdenen irealiteten blive tvunget til at leve med resultatet, men vil formodentlig afståfra at blåstemple det.
Ønsket om at undgå endnu en grusom borgerkrig i Sudanvil vægte voldsomt til fordel for at acceptere valgresultatet – hvor grumset og anløbent, det end måtte blive. Men fortsætter oppositionen sin boykot, og fortsætter al-Bashir med at true med at »skære fingrene« af kritiske valgobservatører, bliver det sværere og sværere for bl.a. USA og EU at betegne valget – specielt i nord – som andet end en farce.
Nils Carstensen, journalist og nødhjælpsarbejder. Malene Haakansson, journalist og arbejder med udvikling. Analysen har været bragt i dagbladet Politiken
