sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Udviklingsbistand skal op på 1%
Print
Regeringen skal sætte handling bag målet om at få dansk udviklingsbistand op på 1% af BNI - og regeringen bør sætte en dato for, hvornår Danmark skal nå dette mål.
24.01.2012 af Linda Nordahl Jakobsen
© Nils Carstensen
Rettigheder er et af de vigtigste områder, Danmarks skal koncentrere sin udviklingsbistand omkring.

Sådan lyder det klare budskab fra Folkekirkens Nødhjælp og generalsekretær Henrik Stubkjær i forbindelse med, at Folkekirkens Nødhjælp giver sine anbefalinger og prioriteter til udviklingsministeren på Danmarks fremtidige udviklingspolitik.
 
I forordet til Folkekirkens Nødhjælps input til regeringens ny udviklingspolitik, skriver Henrik Stubkjær blandt andet:
 
"Skal det lykkes at få løftet de mange nye og innovative ideer og tanker, som ligger bag en styrkelse af Danmarks udviklingsbistand, så kræver det først og sidst, at regeringen sætter
handling bag det erklærede mål om at øge bistanden op til 1 %."

Sæt dato på

"Når det ikke bliver i 2012, så lad os i det mindste få en dato for, hvornår det bliver. Samtidig må regeringen stoppe den udhulning af bistanden, der har fundet sted igennem de seneste år."

Folkekirkens Nødhjælp har tirsdag afleveret sine anbefalinger og bud på en fremtidig udviklingsbistand til udviklingsminister Christian Friis Bach som del af den dialog og høringsproces, som udviklingsministeren har indbudt alle udviklings- og nødhjælpsorganisationer i Danmark til at deltage i.


Artikler ud fra emne